Natascha Linea: Derfor ville de fjerne drengene
Selvom Natascha Linea havde forladt Danmark, så kom politiet sammen med myndighederne og fjernede hendes børn.
I sidste måned afslørede Natascha Linea Kaup Jensen, som er gravid med tvillinger og er kendt fra 'De unge mødre', at hun var efterlyst sammen med sine to drenge, Miso og Novah.
LÆS OGSÅ: 'Årgang 0'-Mathilde har endelig fået svar
Lolland Kommune ville lave en anbringelse af hendes to drenge udenfor hjemmet. En beslutning, som Natascha Linea ikke mente var lovlig, fordi hun allerede inden afgørelsen var flyttet ud af Danmark. Nu bor hun i Tyskland, hvor hun har i sinde at blive.
For to uger siden fandt politiet dog frem til hendes adresse, og Novah og Miso blev fjernet. Det afslørede Natascha Linea på Facebook tidligere på ugen. Overfor Realityportalen uddyber den unge mor, at mens de var ude og se på lejligheder, troppede der to betjente op på deres midlertidige bopæl sammen med en tysk socialrådgiver, og de blev taget med på stationen.
LÆS OGSÅ: Realitystjerne har født: Forudså fødselsdagen
- De sagde, at vi alle sammen skulle med til Danmark, og det var jeg så uenig i, så vi blev kørt over på politigården og ventede, til den danske sagsbehandler kom og hentede dem. Hun prøvede ihærdigt at få mig med til Danmark og prøvede at overtale mig, fortæller Natascha Linea og fortsætter:
- De vil have mig til at flytte tilbage til Danmark og siger, at så kan du få hjælp og støtte og ih og åh. Men jeg ved også godt, at lige så snart jeg flytter tilbage til Danmark, så vil de give mig støtte og hjælp, og når jeg så har født, så er det ikke godt nok. Jeg kender efterhånden forvaltningen godt nok. Jeg har på ingen måde tillid til det danske system. Min plan er at blive i Tyskland, til tvillingerne er 18.
LÆS OGSÅ: 'Årgang 0'-Mathilde har endelig fået svar
Kommunen fik pludselig travlt
Ifølge Natascha Linea var hun mere end åben overfor at få hjælp og støtte fra kommunen og samarbejde, men hun mener ikke, at kommunen gav hende et valg.
- Jeg har hele tiden sagt, at de var velkomne. Jeg skulle bare vide, hvilken hjælp det var, de ville tilbyde. Men det kunne de ikke svare på, og så fik de lige pludselig meget travlt, efter Mathias (Novahs far og Nataschas eksmand) blev løsladt. Men han blev løsladt den 1. februar, og vi gik fra hinanden sidst i februar, så det har jo ikke været særlig lang tid, han har været en del af det, fastslår Natascha Linea.
LÆS OGSÅ: 'FBOY Island'-Joachim i dyb sorg: Far pludselig død
Natascha Linea blev gravid, da Mathias var på orlov fra fængslet i efteråret, og selvom hun tog en fortrydelsespille, blev graviditeten med tvillingerne altså siddende.
Skuffet over kommunen
Hun fortæller, at hun flyttede fra Morsø Kommune, fordi de ville have hende på et mor og barn hjem. En af grundene var ifølge Natascha Linea, at hun ikke havde et stort netværk eller noget familie i området. Derfor overraskede det hende, at Lolland Kommune bakkede op om Morsøs indstilling, efter hun flyttede fra Mors til Lolland.
LÆS OGSÅ: Sejr: Nu er det slut!
- De havde på under to dage sat sig ind i hele sagen og havde læst hele sagen igennem og havde vurderet det samme som Morsø. De kan på ingen måder nå at sætte sig særlig godt ind i sagen på to dage. Jeg tror, de har læst konklusionen, og så har de taget den derfra. Det lader ikke til, at Lolland Kommune har taget en selvstændig beslutning, mener hun.
Det skuffede Natascha Linea, at Lolland Kommune efter hendes mening ikke gik ind i sagen og lavede deres egen vurdering. Ifølge den unge mor er situationen for hende en helt anden på Lolland end på Mors, da hun har hele sit netværk på Lolland inklusiv sin far. Derfor ville hun have en masse støtte fra netværket, som hun ikke havde på Mors og ikke i samme omfang have brug for hjælp.
- De brokkede sig over på Mors, at jeg boede langt fra min far og over, at jeg ikke havde min far mere. Det havde jeg jo så pludselig, da jeg boede på Lolland. Så det er slet ikke den samme sag. De havde også taget meget med omkring Mathias på Mors, som slet ikke var relevant mere, fortæller Natascha Linea, som efter eget udsagn ikke har haft kontakt til eksmanden, siden hun forlod Danmark.
LÆS OGSÅ: WHAT: På hospitalet få timer inden 'Stjerneklar'
Natascha Linea: De ville have, det skulle gå galt
Natascha Linea giver da heller ikke meget for den hjælp, hun fik tilbudt af Lolland Kommune i form af et ophold på mor og barn hjem.
- Den måde, de lagde det op på, var sådan, at de nærmest tvang mig til ikke at tage imod muligheden, for den mulighed de gav mig, kunne ikke lade sig gøre. Hvis jeg skulle på mor og barn hjem, så kunne Lia ikke komme på besøg og, min far måtte ikke komme på besøg og aflaste mig. De sagde, jeg skulle passe mine børn selv, fortæller Natascha Linea og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Her er vinderne af 'Jaget vildt'
- Det virkede helt ærligt som om, at de ville presse mig til, at det skulle gå galt. De satte rammerne så stramt, at det skulle mislykkes. For selvfølgelig ville de få en reaktion fra drengene, hvis de pludselig ikke kunne se deres morfar mere og ikke kunne se deres søster mere. De skulle være hjemme 24/7 samtidig med, at jeg var højgravid med tvillinger.
Realityportalen/HER&NU har set afgørelsen fra Lolland Kommune, hvor der står, at Morsø Kommune igennem forløbet har forsøgt at iværksætte støtte i hjemmet, som Natascha Linea ifølge afgørelsen ikke har ønsket at samarbejde om - ligesom hun ikke har ønsket opholdet på mor og barn hjem.
LÆS OGSÅ: 'Ex on the Beach'-stjerne afslører kønnet
I afgørelsen bliver der også lagt vægt på, at Natascha Linea har flyttet adresse 12 gange og boet i 4 forskellige kommuner siden 2013, og her står, at Morsø Kommune igennem det seneste år har modtaget 13 underretninger i sagen fra pædagoger, politi og bekymrede borgere. Kommunen vurderer, at begge drenge er i alvorlig mistrivsel.
Handlede Lolland Kommune i strid med loven?
Alligevel mener Natascha Linea ikke, at Lolland Kommune har ret til at fjerne hendes børn, og hun har anket sagen og skal møde i Ankestyrelsen sidst på måneden. Selvom Både Morsø Kommune og Lolland Kommune havde talt om en anbringelse af drengene som et alternativ til mor og barn hjem, var der ikke truffet afgørelse, da Natascha Linea forlod landet.
LÆS OGSÅ: Realitystjerne har født: Forudså fødselsdagen
Realityportalen/HER&NU har set dokumentation for, at Natascha Linea informerede Morsø Kommune om, at hun flyttede til udlandet den 31. marts, og at Lolland Kommune først traf en formandsbeslutning omkring midlertidig anbringelse udenfor hjemmet den 5. april.
Når man ikke længere har bopæl i Danmark, så kan de danske myndigheder ikke træffe beslutninger om anbringelse. De kan dog videresende deres anbefaling til de tyske myndigheder. Lolland Komune vil kun kommentere kortfattet på sagen.
LÆS OGSÅ: Pernille Nygaard tager stor beslutning
- Spørgsmålet vedrørende det juridiske grundlag for anbringelsen af Nataschas Lineas Kaup Jensens børn klagebehandles på nuværende tidspunkt i Ankestyrelsen. Lolland Kommune afventer Ankestyrelsens klagebehandling og har ikke yderligere kommentarer, indtil klagebehandlingen er afsluttet, lyder det fra Michael Vinther Hansen, Souschef, Børn, Unge og Familie i Lolland Kommune