Mette slår fast: Ikke skuespil
Man skal tilsyneladende lægge ører til meget, når man er hovedperson i bedste sendetid flere gange ugentligt.
Ligesom det har været oppe at vende blandt bejlerne i 'Bachelorette' flere gange før, bliver der i dagens afsnit gransket i, hvordan Mette har tryllebundet flere af mændene.
Ligeledes er Mette blevet skudt i skoene, at hun snor gutterne om sin lillefinger - det blandt andet via store influenceres Instagram-profiler, hvor de kommenterer på programmets hænder.
LÆS OGSÅ: Realitystjerne giver opsang: Tænk jer om
Det skriver hovedpersonen selv i en story på selvsamme platform og gør klart:
- Jeg har på ingen måde planlagt denne rejse. Jeg har på ingen måde haft en skjult agenda om at udpege mænd og sige "hmm.. DU skal blive forelsket i mig, DU skal også... og DIG!"
Ifølge Mette har hun hele vejen igennem 'Bachelorette'-optagelserne gjort en dyd ud af at være så autentisk som muligt.
- Jeg har været mig selv, vist ydmyghed, åbenhed og jeg har OPRIGTIGT mærket efter, hvor jeg kunne mærke kærlighed, lyst og måske en kommende forelskelse, skriver hun og tilføjer:
- Vi er ikke skuespillere. Vi er ægte mennesker, så pas på med, hvordan I fremstiller os - for det påvirker (nogen) af os.