Master Fatman er død: Blev kun 53 år

Multikunstneren er gået bort i en alder af blot 53 år.

I en alder af blot 53 år er Morten Lindberg gået bort. Den danske tv-vært og DJ, der bedre er kendt som Master Fatman, døde i nat. Det bekræfter hans manager, Stig Hansen fra Tajmer Booking og Management, over for B.T.

Master Fatman var med familien til premieren på Cirkus Arena den 20. marts 2019. Få dage senere gik han bort. (Foto: Michael Stub)

- Jeg bekræfter, at Morten Lindberg er afgået ved døden i nat, skriver han i en mail til mediet og gør det klart, at hverken han eller familien har flere kommentarer.

Han efterlader sig konen Herminia, som han har fire børn sammen med. Derudover har han sønnen Wilhelm fra et tidligere forhold.

Den altid smilende Master Fatman har blandt andet medvirket i tv-programmet som 'Vild med dans' og 'Dit hjem i vores hænder'. I de senere år har han blandt andet lavet radioprogrammet 'Croque Monsieur' på Radio24syv.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-dommers store sorg: Mor er død

I videoen herunder kan du se, da en glad og farverig Master Fatman åbnede op for sit hjem:

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babes kæreste er død: Han ser ikke vores børn vokse op