Geggo afslører: En ny på vej
Tv-kendissen kommer med endnu en bog, og denne gang er hun ikke så bange og forsigtig, som hun var i den første.
Tilbage i 2020 udkom Stephanie Karma "Geggo" Salvarli med sin første bog, "Geggo - Fra vild teenager til businesskvinde og mor", hvor hun kom ind på alt fra sine familieforhold til parforhold.
LÆS OGSÅ: Gustav Salinas under kniven igen
Nu afslører Geggo, at der kommer endnu en bog fra hende - og denne gang går hun et spadestik dybere.
Det fortæller hun i sidste uges afsnit af "Langt fra Bryggen", hvor hun mødes med sin ghostwriter, Katrine Memborg, der også førte pennen i Geggos første bog.
- Jeg skrev en bog, en selvbiografi, og den gik sindssygt godt. Så nu laver vi bog nummer to. Vi laver den lidt anderledes, tror jeg, indleder Geggo og fortsætter:
- Det var slet ikke meningen, jeg skulle skrive bog nummer to. Jeg synes egentlig, jeg havde fortalt det hele i den første. Men jeg har ikke engang fortalt en tiendedel i den.
LÆS OGSÅ: "Gift ved første blik"-deltager får fængselsstraf
Jeg er ikke bange nu
Mens den første bog modtog stribevis af gode anmeldelser, så blev den netop også kritiseret for at være "tam" og "uden kant", og fra Jyllands-Posten lød dommen, at "Der er desværre ikke meget at hente andet end selvforherligende bloggerguf".
LÆS OGSÅ: Elvira og Mortada er blevet gift
- Jeg tror lidt, at jeg altid har været typen, der glattede ud, når jeg havde sagt, "det her var hårdt, men det er okay". Jeg har meget mere på hjertet, end jeg skrev i bog nummer et. Jeg er ikke bange nu. Jeg var glad for etteren, men jeg kunne godt mærke, at jeg var forsigtig, da vi lavede den. Hvor jeg var sådan, "lad os slette det for en sikkerheds skyld". Der var ikke nogen, der skulle blive kede af det, forklarer Geggo og fortsætter:
- Nu har jeg det sådan, at det er min historie. Jeg har ikke lyst til at være hende, der spiller violin, men samtidig kan jeg også godt se, at der er nogle ting, hvor jeg tænker, hvis det der skete for mine børn... jeg passede så meget på andre igennem hele den bog, og det skal man også, man skal ikke kaste sine mennesker under bussen, men jeg har tænkt mig at fortælle min historie. Jeg har masser af ting, jeg ikke har fortalt om før, fx min far, som ikke var min far.
Sidste år fandt Geggo ud af, at ham, som hun troede var sin far, overhovedet ikke var sin rigtige far, og han døde tilfældigvis midt i deadline for bogen i 2020.
- Jeg har ikke fortalt så meget om de gange, han efterlod mig på Hovedbanen, fordi han skulle ind og fikse, og da han stak sig selv i inderlåret, mens jeg sad i en lejlighed, fortæller influenceren.
LÆS OGSÅ: TV 2 dropper "Landmand søger kærlighed"
Den første skrabede overfladen
Geggo pointerer, at de i den kommende bog skal nævne, at de i den første bog kun skrabede overfladen, og at de denne gang skal dykke dybere ned.
Siderne i bogen skal altså fyldes med historier fra Geggos fortid, men også berøre hvad der er sket siden sidst - på godt og ondt. Og så skal den perspektivere til, hvad hendes oplevelser har gjort ved hende i dag, og her fremhæver Katrine Memborg temaerne mønsterbryder, inspiration for mange og spejling.
- Det har taget mig mange år at forstå, at der er nogen, der kan bruge min historie til noget. Nogen synes, jeg er en inspiration. Det er meget vildt, at man er det, afslutter hun.
LÆS OGSÅ: Kronprins Christians fødselsdagsfrits: Håret er væk