Maria Fantino efter 'X Factor'-finalen: Ikke sikker på en sæson mere
Maria Fantino har været glad for at lave 'X Factor', men hun ved endnu ikke, om det fortsætter.
Fredag aften var der finale på 'X Factor' i Arena Randers, hvor Helene Frank løb med sejren. Det var Maria Fantinos første værtsrolle, og efter finalen gav hun status på arbejdet.
LÆS OGSÅ: Efter 'X Factor' finalen: Vild efterfest
- Jeg er meget overvældet og overstimuleret. Det har været lidt et højskoleophold med de her mennesker. I dag er der sidste stop, og vi var alle sammen med. Det var først, lige da vi gik på, det gik op for mig, det var finalen, fortæller Maria til HER&NU efter finalen og fortsætter:
- Jeg er så glad for, hvordan det er endt. Finalen er en vidunderlig måde at slutte det på.
Det er Marias debut som vært, og hun mener selv, hun er landet på den rette hylde med jobbet.
- Jeg føler mig tryg. Dommerne har taget så godt imod mig og det samme med seerne. Folk har givet mig plads og lov til at være her. Jeg kunne ikke ønske mig noget bedre.
LÆS OGSÅ: Christian Degn overrasker til 'X Factor'-finalen
Maria ved dog ikke, om det betyder, hun fortsætter til næste år, hvor der kommer en sæson mere.
- Jeg har kun fokuseret på at lave den her sæson. Jeg vil rigtig gerne lave det, men det kommer an på rigtig mange ting, fortæller hun.
Efter 'X Factor' fortsætter Maria dog med at lave podcast med Christian Bonde, som hun hidtil har gjort, men derudover ved hun ikke, hvilke arbejdsopgaver der venter.
LÆS OGSÅ: Blachman afslører: Selvfølgelig er jeg blevet spurgt