Cecilie Stenspil og Maria Fantino spiller over for hinanden i ny film
Flere kendte danskere lægger stemme til den ikoniske tegnefilm.
'The Garfield Movie' præsenterer et stjernespækket dansk stemmecast med Simon Jul i spidsen som Garfield.
LÆS OGSÅ: Kendte ikke kønnet: Kendispar er blevet forældre igen
Derudover skal TV 2-profilerne Cecilie Stenspil fra 'Badehotellet' og Maria Fantino, der var vært på seneste sæson af 'X Factor', lægge stemmer til karakterer i filmen.
Cecilie Stenspil som skurken Jinx og Maria Fantino som Tracy.
- Det var rigtig sjovt at få lov til at være skurk for en gangs skyld, fortæller Cecilie Stenspil i en pressemeddelelse.
Foruden Simon Jul, Cecilie Stenspil og Maria Fantino tæller stemmecastet mange stjerner heriblandt: Bjarne Henriksen, Melvin Kakooza, Thomas Warberg, Mark Le Fevre, Nabiha, Kasper Leisner og Signe Egholm Olsen.
LÆS OGSÅ: Stjal 100.000 fra Sussi: Nu mødes de i retten
I mindre og spredte roller ser vi influencerne Casper Drømme og Fredrik Trudslev, tv- og radioværterne Christian Bonde og Mette Helena Rasmussen samt skuespiller Kristoffer Eriknauer.
- Det har været skideskægt at lægge stemme til Barry. Især fordi Garfield-universet har været en af mine yndlings, siden jeg var helt lille, fortæller den tidligere 'Vild med dans'-deltager Fredrik Trudslev i en pressemeddelelse.
'The Garfield Movie' får biografpremiere over hele landet onsdag den 8. maj.
LÆS OGSÅ: Lasse Rimmer i milliongæld: Dét sagde han til Line Hoffmeyer