Kvamm i tårer: Som en knytnæve i maven
Efter 'Six Chair Challenge' i X Factor fortsatte rosen efter Helenes Franks optræden.
I aftenens afsnit af 'X Factor' sikrede Simon Kvamms 28-årig deltager Helene Frank sig en plads videre i konkurrencen efter 'Six Chair Challenge', hvor hun blandt andet udfordrede sig selv ved at synge på dansk med nummeret 'Under min sne' af bandet The Minds of 99.
LÆS OGSÅ: Martha fejret af kong Frederik på sin 100-års dag
Til HER&NU delte Helene Frank også, der oprindelig er vokset op i det danske mindretal i Sydslesvig, at hun opdagede helt nye sider af sig selv efter sin optræden.
- Jeg har gået på efterskole (Frøslev Efterskole, red.), og der kan jeg huske, at jeg sang en enkel sang på dansk, men ellers har jeg primært sunget på engelsk. Det var en spændende udfordring til 'Six Chair Challenge', som faktisk nu har udviklet sig til noget positivt. Jeg lagde mærke til, at jeg godt kan lide at synge på dansk, siger hun og fortsætter:
- Jeg kommer jo fra Tyskland, men jeg har jo lært at tale og forstå dansk siden børnehaven, da jeg er vokset op i det danske mindretal i Sydslesvig. Dansk har fulgt mig i længere tid end engelsk, så det var som at synge på mit modersmål, selvom det ikke er det. Jeg forstod bare teksten og fik den hurtigere under huden.
LÆS OGSÅ: Sarah Grünewalds svære barndom: Min far var ret hård
Rost til skyerne af Simon Kvamm
De rosende ord efter Helene Franks optræden ville da heller ingen ende tage, da kameraerne slukkede efter 'Six Chair Challenge'. Og de flotte ord kom særligt fra hendes mentor, Simon Kvamm.
- Han sagde, at min optræden overraskede ham rigtig meget og ramte ham i nerven og hjertet. Han sagde, den måde jeg synger på gør et eller andet. At det var ligesom at blive ramt med en knytnæve i maven - ment på en god måde.
LÆS OGSÅ: Nye billeder: Komtesse Athena fejrer 12-års fødselsdag
Helene Frank havde forberedt sin optræden i godt to uger, da hun ikke umiddelbart kendte til bandet The Minds of 99 på forhånd. Men hun var ikke nervøs, da hun først stod på scenen, men tog det med oprejst pande.
- Jeg var faktisk forholdsvis rolig, fordi jeg følte mig velforberedt og havde styr på det, så det hjalp. Jeg var selvfølgelig nervøs, men ikke, hvor jeg tænkte: 'Det her går galt', men mere, 'Jeg glæder mig til at komme på scenen, og gør det som jeg har øvet på i langtid.'
LÆS OGSÅ: Nyt par: Josephine Højbjerg og Melvin Kakooza
- Jeg har haft sceneskræk, da jeg var yngre, men det er faktisk mest i forhold til at tale. Da jeg gik på efterskole, fik jeg meget med på vejen og blev mere komfortabel. Her lærte jeg, at hvis bare jeg forbereder mig godt nok, behøver jeg ikke at være nervøs, da jeg har styr på det. Det råd bruger jeg også i dag.
LÆS OGSÅ: TV 2 afslører: Det er slut
TV2-programmet 'X Factor' kan ses fredage kl. 20.00 på TV 2 og på TV 2 Play lige HER.