Simon Kvamms hemmelighed: Forelsket i en anden
I Stine Ellerbæks nye roman, 'En skov at fare vild i' trækker hun på autofiktion fra hendes samliv med ægtemanden, Simon Kvamm.
Forelskede par kan hurtigt miste blikket for hinanden, når kærligheden bliver overdøvet af børn og en travl hverdag.
Det er udgangspunktet for Stine Ellerbæks nye roman, 'En skov at fare vild i', der er autofiktion og stærkt inspireret af hendes samliv med Simon Kvamm.
Karaktererne hedder også Stine og Simon, ligesom de, som virkelighedens par, i en periode flytter fra København til Thy for at genfinde roen og hinanden.
I bogen kan man læse, at Simon en dag kommer hjem og fortæller, at han er blevet forelsket i en anden og i en periode vil flytte ud af familiens hjem.
LÆS OGSÅ: Nu sker det endelig: 'Bagedyst'-baby på vej
Overfor Jyllands-Posten bekræfter Stine Ellerbæk, at episoden er hentet fra det virkelige liv.
– Man kan sige, at vi begge begyndte at kigge andre steder hen og interessere os mindre for hinanden, siger hun i et interview med avisen.
Kvamm, 49, har ikke selv kommenteret det, men Ellerbæk, 47, forklarer, at han har givet sin tilladelse til, at hun fortæller sin historie.
– Men han har jo læst med hele vejen igennem og er med på den. Som han siger, så har han jo skrevet sange om mig og os. Derfor er det kun rimeligt, at jeg nu også inddrager ham i mit kunstneriske virke.
LÆS OGSÅ: Jeanette Ottesen mentalt ødelagt: Minderne er væk
Artiklen er første gang bragt i HER&NU-bladet. Du kan tegne et abonnement lige HER.