Cellina Martinna

Højgravid ung mor i kritisk tilstand: Hastet på hospitalet

Cellina Martinna frygtede det værste, da hun fik endnu et anfald af rytmeforstyrrelser og måtte akut på hospitalet.

Man må sige, at fjerde gang langt fra er lykkens gang for højgravide Cellina Martinna, der er kendt fra 'De unge mødre'. Hun er gravid med sit fjerde barn, men graviditeten har budt på alt for mange ambulanceture, og hun har netop været ude på den værste tur hidtil.

LÆS OGSÅ: TV 2 skrotter 'Landmand søger kærlighed': Her er årsagen

Artiklen fortsætter under videoen...

Efter de første fire måneder af graviditeten, som ifølge Cellina Martinna var frygtelige, lysnede det hele ellers op for den unge mor. Men pludselig faldt mørket på igen, da hun i juli blev hastet på hospitalet. Dengang konstaterede lægerne, at det var AVNRT rytmeforstyrrelse.

LÆS OGSÅ: For første gang: Jenna ætter ord på aldersforskellen

Kort efter ramte uheldet igen, da hun i september blev lænket til en kørestol, fordi hun gled og forstuvede kønsbenet.

Og nu er den gal igen, hvor Cellina Martinna endnu engang har måttet en tur i ambulancen med fuld udrykning på - og denne gang kørte den endnu stærkere. Det fortæller hun i et opslag på sin Instagram.

Hun fik nemlig endnu et anfald med AVNRT rytmeforstyrrelse, havde en puls på 230 og et blodtryk på 40. Derfor var situationen mere kritisk end tidligere, og Cellina Martinna blev mødt af en lægebil på vej til sygehuset for at få medicin til hjertet to gange.

Det virkede dog ikke, som det skulle, og 10-15 mennesker stod klar til at behandle hende, da hun nåede til hospitalet, og den højgravide mor måtte kobles til en masse ledninger og nåle.

LÆS OGSÅ: Bar gennemsigtig kjole offentligt: Nu modtager Sy Lee hadebeskeder

- Jeg anede ærligt ikke, hvad der skulle ske med mig - om jeg skulle have et akut kejsersnit, eller om jeg måske var på vej herfra... så væmmeligt. Jeg nåede at tænke tusinde tanker, og man må sige, at min dødsangst virkelig kommer på prøve i den her tid, skriver Cellina Martinna.

Hun har siden sin seneste graviditet døjet med angsten for at føde igen, og da hun fødte sit tredje barn, var angsten for at føde så stor, at den overskyggede glæden ved graviditeten, og dengang var hun sikker på, at hendes tredje barn ville blive det sidste.

LÆS OGSÅ: Janni Pedersens store udfordring: Ligger søvnløs

Alligevel blev det til en fjerde graviditet, som må siges at have udfordret hendes dødsangst.

- Jeg er så presset. Hele tiden. Der foregår så mange ting oppe i mit hoved konstant. Jeg har virkelig brug for ro, så jeg kan komme igennem de næste fire uger uden flere anfald. Jeg er så pisse bange for, at det sker igen. At Haya tager skade af det. Og at jeg skal have medicin i hjertet igen. Det må bare ikke ske, skriver Cellina Martinna, der har 27 dage tilbage af sin graviditet, og afslutter:

- Og så er vi forhåbentlig på den anden side af alt det her med en sund og rask lille pige, og så håber jeg, at den rytmeforstyrrelse forsvinder lige så hurtigt, som den er kommet. Jeg kan sgu snart ikke klare mere.

Selvom Cellina Martinna efterhånden er rutineret i at føde, har hun tidligere fortalt om sin beslutning om at få kejsersnit denne gang.

Du kan selv læse hendes opslag herunder: