Gravide Julie Kriegler om babynavn: Den nemmeste beslutning
Julie fra 'Bachelorette' har et drengenavn klar.
Julie Kriegler fra 'Bachelorette' er i fuld gang med at bygge rede og gøre klar til baby kommer. Med styr på boligsituationen kan parret nu begynde at fokusere på andre ting - for eksempel et drengenavn.
LÆS OGSÅ: Se det søde billede: Nu viser Elvira babybulen
Men navnet var ifølge Julie noget af det første, der kom på plads, det afslører hun i et opslag på Instagram.
- Min kæreste og jeg snakkede omkring navne meget tidligt i graviditeten - måske i uge 7. Hvor han sagde “hvis det bliver en dreng, synes jeg, ***** er sødt!” Så sagde jeg: “ja, det har du fandme ret i. Det kan vi godt kalde ham, hvis det bliver en dreng, skriver Julie.
Ifølge Julie er det en af de letteste beslutninger, de har taget.
- Jeg tror, det ligger på top fem over de nemmeste beslutninger, vi skulle tage og har taget. Nemmere end at finde ud af, hvad vi skal spise til aftensmad hver dag, skriver Julie fortsat.
Julie er lige nu i uge 26 af sin graviditet og venter barn til september.
LÆS OGSÅ: 'Bachelorette'-Mads overrasker: Har medvirket i to andre programmer