'Gift ved første blik'-par vender tilbage til skærmen: Med i populært TV 2-program
Det populære tv-par skifter DR1 ud med TV 2.
En ny sæson af 'Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed' ruller inden længe over skærmen, og her dukker der to velkendte ansigter op i løbet af sæsonen.
Michael og Kathrine, der mødte hinanden under DR1-programmet 'Gift ved første blik', går nemlig på boligjagt sammen med programmets eksperter. Det skriver TV 2 i omtalen af den kommende sæson.
- Kathrine og Michael sagde 'ja' til hinanden for rullende kameraer, da de deltog i et datingprogram på nationalt TV. Nu er de tilbage på skærmen for at forsøge at finde deres første fælles hjem. Men lejlighedsmarkedet i Århus går stærkt, så der skal træffes hurtige beslutninger, står der om programmet.
LÆS OGSÅ: Er ‘Gift ved første blik’-Kathrine gravid?
Artiklen fortsætter under videoen, hvor en ejendomsmægler kæmper for at sælge et hus i et nudistområde.
LÆS OGSÅ: CHOK: GVFB-hunk er blevet forlovet med programmets ekspert
Parret afslørede allerede tilbage i maj, at de var i fuld gang med optagelserne til et nyt tv-program, som de dog ikke kunne sige noget om på daværende tidspunkt.
– Vi er i gang med optagelser til et tv-program, vi skal medvirke i. Vi kan desværre ikke sige mere på nuværende tidspunkt – andet end at vi forventer premiere engang til efteråret, skrev de på deres blog.
Nu vil de gerne fortælle, hvorfor de medvirker, da Realityportalen spørger dem om det nye program.
- Vi valgte at være med, da vi så det som et naturligt næste skridt i vores parforhold at få en bolig, som vi har valgt sammen, og som har plads til vores fælles fremtid. Ikke mindst noget mere plads til andre naturlige skridt, fortæller Kathrine,
Den nye sæson af 'Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed' har premiere den 7. august klokken 20:00 på TV 2 og TV 2 Play, mens afsnittet med Michael og Kathrine sendes den 14. august klokken 20:00.
LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Michael var jomfru: Derfor stod jeg frem på tv