'Gift ved første blik'-par afslører tv-snyd
Stemningen var god til Morten og Sørens bryllup - men deres første kys gik ikke helt som planlagt.
I sæsonens allerførste afsnit sagde Morten Mortensen og Søren Christian Staun "ja" til hinanden for rullende kameraer. Som seer er der vist ingen tvivl om, at det umiddelbart virker som et super match - og ikke mindst et super bryllup.
LÆS OGSÅ: Janni forklarer skilsmisse
Artiklen fortsætter under videoen af Jenna og Albert.
Morten, 36, og Søren, 32, fandt hurtigt melodien efter vielsen, og der sneg sig da også et kys, eller to, ind efter, det nygifte par fik taget de obligatoriske bryllupsbilleder.
LÆS OGSÅ: Deltager i 'Gift ved første blik': Jeg var tæt på at aflyse brylluppet
Men deres første kys gik ikke helt efter planen. Det fortæller Morten til HER&NU.
- Da vi er nede for at få taget bryllupsbilleder, får vi at vide, at vi lige om lidt skal op og sidde på et tæppe, og lige dele en flaske bobler og få lov til at sidde og snakke, fortæller Morten og fortsætter:
- Jeg hører så vores VJ (videojournalist red.) hviske til den castingansvarlige, som også er med dernede, at hun på et tidspunkt er nødt til at gå over og skifte kort til kameraet. Og allerede der har jeg jo lyst til i hvert fald at give Søren et lille kys.
LÆS OGSÅ: Joker med graviditet
Trods den romantiske stemning, og lysten til et første kys, ville Morten dog ikke helt dele dét unikke øjeblik med andre.
LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-ekspert: Dette er det sværeste punkt at matche parrene på
- Jeg har dog besluttet mig for, at det ikke skal med på kamera. Det kunne være meget dejligt, hvis det bare var noget, vi gjorde lidt i smug. Så vi sidder altså der, og på et tidspunkt, så rejser VJ'en sig lige så stille op og går hen mod sin udstyrstaske. Da hun vender ryggen til os, så læner jeg mig ind for at kysse Søren. Så kan jeg høre den castingansvarlige råbe "Nej!", griner Morten og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Janni Ree overvejer psykolog: - Jeg har ikke haft det godt
- Og så vender VJ'en sig om, og hvis du ser klippet, kan du se, at kameraret ryster, og hun løber hen imod os. Jeg kigger over til højre, fordi jeg ved godt, at jeg skal til at stoppe nu, men de fik jo noget af det med, og det er jeg kun glad for i dag, fortæller Morten til HER&NU.
'Gift ved første blik' kan ses på DR om torsdagen klokken 20.00 og på DRTV.