Flemming Krøll røvet af Rolex-tyv: Han fik en på snotten
Revystjernen slog fra sig da han tirsdag aften blev røvet ved Kongens Nytorv.
En lystig aften på Kongens Bar fik tirsdag aften en brutal afslutning for Flemming Krøll.
Den 67-årige revystjerne fik stjålet sit Rolex-ur kort efter han havde forladt baren i Ny Adelgade ved 21.30-tiden.
Artiklen fortsættes under videoen med Mads Skytte, der synger sin egen sang i den nye sæson 'X Factor'...
- Jeg var på vej op til metroen på Kongens Nytorv da en man rev mig i armen og lavede noget med mine ben mens han sagde et eller andet. Det var som om han dansede med mig, så min koncentration var på mine ben. Men jeg fik revet armene til mig og så fik han en på snotten, fortæller Flemming Krøll til HER&NU.
LÆS OGSÅ: Tina Lunds frygt for datteren blev til virkelighed
Desværre nåede manden at stjæle det dyre ur.
- Jeg gik to skridt og så opgade jeg, hov, mit Rolex var væk. Der spurgtede han op ad Ny Adelgade og forsvandt. Politiet kom heldigvis meget hurtigt og optog rapport. De fortalte, at de har rigtigt mange af de sager. Det er bander, der kommer herop.
Krøll havde i sommer skiftet sit gamle Rolex ud med et helt nyt og havde tidligere på dagen været hos Klarlund i Ny Østergade for at få lavet service på det.
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 20’-Maria holdt sygdom hemmelig i 10 år: Jeg var flov
- Det kan være de har set mig komme ud af butikken og derfor vidst, at jeg havde et, siger Krøll.
Røveriet skete et sted, hvor der er en del videoovervågning, så hvis politiet får fat i det, så kan man tydeligt se episoden. Og tyven går nok rundt med et blåt øje i dag.
- Ja, jeg knaldede ham simpelthen en. Jeg kunne godt mærke, at jeg ramte ham. Og han var eddermame hurtigt væk. Han skulle nok ikke have en til, slutter Flemming Krøll.
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 20’-familie lykkelig: Overvandt sygdommen