Flere kendte med i ny julekalender
Flere kendte gæster den nye julekalender, der minder om Breinholts kalender med øl.
Julehyggen står for alvor for døren, og på Viaplay bliver den fyldt med sjov, spas og dejlig vin, når drengene fra Vininvestoren inviterer indenfor på Viaplay og TV3+ 1. december.
LÆS OGSÅ: Dronning Mary lancerer spændende nyt projekt
"Vininvestorens Julekalender" er god juleunderholdning med et strejf af seriøsitet, når de to værter Anders Rank (Anders Anmelder) og Daniel Klink Nørremark Kristensen (Dingo) i december rangerer forskellige vine på en top-tre, mens de med et hav af gode gæster, blandt andre Benjamin Hav, Preben Elkjær, Stig Tøfting, Wafande og Signe Lindkvist, og skøre indslag skaber julestemning og godt humør.
24 afsnit, 24 vine og en stigende promille, da alt er optaget på én og samme dag:
LÆS OGSÅ: "Bachelorette"-Daniel afviser Sofies drøm
- Sidste år opstod det hele som en sjov idé over aftensmaden og blev hurtigt realiseret, men i år har vi dedikeret tre måneder til at udvikle showet. Vi fortsætter med at nyde og vurdere dagens vin i hvert afsnit, men denne gang er julekalenderen også et udfordringsshow, hvor "Dingo" og jeg konkurrerer om sejren. I månederne op til optagelserne har vi fået en række udfordringer i alt fra blind vurdering af superbiler til croquis-tegning. Derudover får vi besøg af syv fantastiske kendisgæster, der alle bidrager til julehyggen, siger Anders Rank.
Og kun det allerbedste er med i dén julekalender, seerne kan glæde sig til at se på Viaplay og TV3+.
- I vores verden skærer vi optagelserne helt ind til benet. Mange af julekalenderens afsnit har taget over en time at filme, men kun det mest underholdende er kommet med. Derfor kan afsnittenes længde godt variere, men det gør kun oplevelsen mere intens, fortæller Daniel Klink Nørremark Kristensen.
Vininvestoren udspringer af et samarbejde mellem vinekspert, Anders Rank, der forsøger at lære youtuber og tidligere professionelle FIFA-spiller Daniel Klink Nørremark Kristensen (Dingo) alt, hvad han ved om vin. De to har sammen startet en Youtube-kanal, hvor de smagstester og vurderer vin og dernæst åbnet en hjemmeside, hvor de sælger vinen. I efteråret 2024 har de ligeledes åbnet en vinbar i Aarhus midtby med stor succes.
Julekalenderen har premiere på Viaplay og TV3+ den 1. december 2024.
LÆS OGSÅ: Christian Degn afslører kønnet