Er det her det værste, Mikkel har gjort mod Amalie?
Amalie og Mikkel har været igennem en del, men i deres nye tv-serie er der især ét sted, hvor Mikkel træder ved siden af.
Der er ingen tvivl om, at forholdet mellem Amalie Szigethy og Mikkel Skelskov har haft sine prøvelser, men i programmet 'Amalie - Mit kaotiske kærlighedsliv' følger man, hvordan de prøver på at klinke skårene og arbejde på forholdet.
LÆS OGSÅ: Janni er rystet: Jeg havde ikke regnet med, at det blev så stort
Det går dog op og ned, og det er ikke altid, at de får gjort det helt rigtige. Især i én sekvens fra programmet kommer man som seer til at sidde og krumme tæer og får lyst til at give Amalie et stort kram.
Amalie har været på madlavningskursus hos kokken Umut Sakarya og lært at lave en traditionel dansk ret, som Mikkel elsker, mens Mikkel er taget til Mallorca på ferie alene. Forud for ferien har Mikkel stukket til Amalies madlavning, hvor de sunde retter ifølge ham ikke smager godt.
LÆS OGSÅ: Amalie afslører: Vi sover hver for sig
Da Mikkel er kommet hjem, har Amalie sat ham i stævne en dag, hvor han inden afhentning af børn skal komme hjem og spise hendes måltid bestående af frikadeller, kartofler og stuvede ærter og gulerødder. Det er dog ikke meget, Mikkel spiser af måltidet, hvilket får Amalie til at spørge, hvorfor han ikke spiser mere.
LÆS OGSÅ: Amalie og Mikkel uenige om frieri
- Fordi jeg havde glemt, det var i dag, vi skulle have frikadeller, indrømmer han.
- Har du lige spist, inden du kom her?, spørger Amalie
- Jeg var på McDonalds. Jeg havde glemt det, lyder det fra Mikkel
Det lyder dog ikke til, at han bare kom til at glemme det, da han overfor kameraet siger:
- Jeg er jo hæmmet af erfaring, så jeg var jo nødt til at tage mine forbehold.
LÆS OGSÅ: CHOK: Amalie og Mikkel går fra hinanden
Mikkel indrømmer dog, at det smager godt, og så kvitterer han lige med at sige til Amalie, at det må hun gerne gøre noget oftere.
Se klippet herunder, hvor stemningen er en smule anspændt.