Ditte Julie om ny familie: Udfordrende og kærligt
Ditte Julie har netop afsluttet første ferieuge som sammenbragt familie.
Ditte Julie Jensen har ikke langt skjul på, at hun er ramt af Amors pil og er dødforelsket i sin nye kæreste, Martin Cetti.
LÆS OGSÅ: Simone Hvenegaard afslører: Det er sidste gang
Men med kærligheden følger også to bonusbørn, som skal passe ind i Ditte Julies hverdag, hvor der ligeledes er to børn. Det ser heldigvis ud til at gå lige så lykkeligt som med kærligheden, men det er ikke uden udfordringer.
Ditte Julie deler ord om den sammenbragte familie i et opslag på Instagram.
- Første uge af ferien er gået, og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at de to ældste i husstanden ikke er brugte. Det kræver en del at samle en ny familie, skriver Ditte Julie i opslaget og tilføjer:
- Vi rummer det hele, vokser i fællesskabet, og jeg møder nye sider af mig selv hver dag i vores familie. Det er udfordrende, kærligt, givende, lærerigt, smukt og vanvittig hårdt - alt i en smuk sammenblanding.
LÆS OGSÅ: Dronning Margrethes ensomme ferie: Alene på slottet
Ditte Julie beskriver familien på seks som sin nye, store familie.
Mens Ditte Julie har børnene Karla og Albert, så har Martin to drenge, der aldersmæssigt er tilsvarende med Ditte Julies børn.
LÆS OGSÅ: Stéphanie Surrugue brød sammen på direkte tv: Slukkede mikrofonen