Anders efter 'Bachelorette': Jeg har et godt øje til en
Anders har datet i 3-4 måneder.
Anders Egelund valgte i sidste uge at forlade 'Bachelorette' og dermed kampen om kærligheden i TV 2-programmet, men nu er kærligheden måske tættere på end før, for Anders ser nemlig en.
LÆS OGSÅ: Dramatisk afsked: Ude af 'Paradise Hotel'
- Jeg er videre den dag i dag og dater også. Jeg har én som jeg dater på nuværende tidspunkt, og som jeg har et godt øje til. Vi har datet 3-4 måneder nu, afslører Anders onsdag aften til event hos Museum of Illusions.
Anders begyndte at date personen, der efter Anders' ønske forbliver anonym, blot én måned efter optagelserne på Sri Lanka.
- Det var slet ikke meningen, det skulle ske. Det var meget venskabeligt til at starte med, og så udviklede det sig der fra. Det er jo bare dejligt, og det er den måde, jeg godt kan lide at finde kærligheden på, fortæller Anders videre.
Det lå dog ikke helt i kortene, da Anders mødte sin date på meget atypisk vis.
- Jeg havde ekstrem meget øjenbetændelse og havde et øje, der var halvt lukket, og så blev jeg overtalt til at komme ud. Jeg tænker, at hvis man kan mødes med en person, hvor ens øje væsker, så kan man meget med hinanden.
LÆS OGSÅ: Kysseri i krogene: Nu forklarer Sofie
Anders ønsker for nu ikke at fortælle mere detaljeret om sin date.
- Der er rigtig mange mennesker omkring en, og der er meget fokus på en, og det var ikke det, jeg gik ind i programmet for. Vi hygger os bare og har det godt, og så på et eller andet tidspunkt, åbner jeg mere op for Pandoras æske. Det føles bedst for mig, at vi tager det stille og roligt, slutter Anders.
Se hele interviewet øverst i artiklen.
LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy indrømmer mediestunt