HER ER HUN: Danmarks første ’Bachelorette’
Julie Kriegler på 26 år er en af de to singlekvinder, der skal på datingeventyr i TV 2 PLAY-programmet 'Bachelorette'.
I starten af det nye år begynder TV 2 PLAY optagelserne til 'Bachelorette', der får premiere i sommeren 2023. Denne gang foregår eventyret i fantastiske omgivelser i Mexico, hvor to singlekvinder skal date 18 mænd i håbet om at finde deres livs kærlighed, og den første 'Bachelorette' kan nu offentliggøres.
LÆS OGSÅ: STOR AFSLØRING: 'Bachelor'-Casper starter nyt projekt
Danmarks første bachelorette
Hun hedder Julie Kriegler, er 26 år, bor i København og er født og opvokset i Aarhus. Julie har været single et lille års tid og har meldt sig som bachelorette, fordi hun gerne vil på sit livs eventyr og forhåbentligt finde sit livs kærlighed:
- Jeg har ikke en bestemt type, jeg går efter. Bare han har glimt i øjet, et sødt smil og er charmerende, så er jeg solgt, fortæller Julie, som håber, hun møder en megafantastisk mand, der er sød og sjov og fejer benene væk under hende.
- Jeg drømmer om en mand, der kan få mig til at grine, så maven gør ondt, og som også kan være min bedste ven. Og så må han godt gå lidt ud af boksen og gør sig umage - det falder jeg pladask for, siger Julie.
LÆS OGSÅ: TV 2-par i mareridt under graviditet: 15 ulidelige dage
Julie er uddannet markedsføringsøkonom. Hun kan godt lide at rejse og at bryde hverdagen op med oplevelser. Fritiden bruges på mad, veninder og yoga - og så har Julie et tæt forhold til sin mor og bror, som hun taler i telefon med stort set hver dag, for familien betyder alt for Julie.
Leder efter singlemænd
Lige nu er castingen åben for de 18 mænd, der gerne vil på date med både Julie og TV 2 PLAYS anden bachelorette, der offentliggøres senere i december. Så hvis du er mand, single og klar på dit livs eventyr, så kan du melde dig HER.
LÆS OGSÅ: 'Årgang 20'-stjerne afslører stor nyhed
Du skal kunne rejse væk i fire-fem uger i begyndelsen af det nye år og selvfølgelig være åben for at finde kærligheden i romantiske omgivelser i Mexico.
Se videoen af Julie øverst i artiklen.