'Årgang 20'-stjerne afslører stor nyhed

Et nyt eventyr venter for den lille familie, vi kender fra tv.

'Årgang 20'-parret Maria Brask Mainz og Daniel Brask Andersen var hurtige til at omstille sig, da det stod klart, at sønnen Louie lider af infantil autisme og har brug for mere hjælp og støtte end mange af sine jævnaldrende. Maria stoppede sin uddannelse, så hun kunne give Louie nogle korte dage i vuggestue og tage til alle hans lægeaftaler og møder med kommunen. Men nu sadler Maria om.

LÆS OGSÅ: Anna taler ud om utroskab: Det mest ubehagelige jeg har oplevet

-  I starten af Louies udredning var jeg nødt til at stoppe mit studie, og derfor kom jeg på tabt arbejdsfortjeneste. Men, nu har jeg valgt at gå fuldtid her på Instagram og har oprettet min egen virksomhed - og dermed sagt farvel til tabt arbejdsfortjeneste, skriver Maria på sin Instagram-profil med 45.000 følgere og fortsætter:

LÆS OGSÅ: WOW: Så tæt kommer man på Wozniackis fødsel

- Der er intet, der kommer til, at ændre sig her på profilen - alt vil være præcis som det plejer! Jeg har ikke mulighed for hverken at tage uddannelse eller fuldtidsarbejde i den nærmeste fremtid, og derfor betyder det så meget for mig, at jeg nu både har noget at lave i min hverdag, men også kan bidrage lidt mere med det økonomiske i hverdagen.

Det er nervepirrende

Maria takker sine følgere og glæder sig til at kaste sig ud i eventyret som selvstændig. Overfor Realtyportalen forklarer hun, at hun tror, det kommer til at blive et job, der passer perfekt til hende.

LÆS OGSÅ: TV-vært jubler: Far for tredje gang

- Det har nemlig den frihed, som jeg har brug for i forhold til Louie. Men det er jo også lidt nervepirrende, at man ikke har noget “fast” indkomst, som man har, hvis man var ansat for en anden.

Jeg er rigtig glad for at være tilbage på arbejdsmarkedet, men det er også lidt mærkeligt, da det er er så lang tid siden sidst! Men det er dejligt at have noget at tage sig til, nu hvor jeg går hjemme, fastslår hun.

Hun tør ikke gisne om, hvor meget hun kan komme til at tjene på sin nye karriere, idet det kommer an på, hvilke samarbejder hun indgår. Derfor mener hun også, at indkomsten nok bliver svingende, men hun glæder sig over, det kan lade sig gøre.

LÆS OGSÅ: Reality-deltager hemmeligt gift

 
View this post on Instagram
 

A post shared by Maria Brask Mainz (@mariamainz)