'Gift ved første blik’ vender tilbage
Er du træt af at være alene, og er du parat til et seriøst forhold? Så læs med her.
Således lyder spørgsmålet fra DR, der har sat jagten ind efter singler, der søger kærligheden og er modige nok til at lade sig vie til en, de slet ikke kender.
Programmet 'Gift ved første blik' vender nemlig tilbage i det nye år med en femte sæson, afslører DR's 'Gift ved første blik'-redaktør, Sofia Fromberg, til Realityportalen.dk:
- Vi åbner op for tilmeldingen i dag, og ALLE kan skrive ind til os, så længe de bare er over 18 år. På trods af alder, køn, etnicitet og seksuelle præferencer. Alle er velkomne - jo flere, jo bedre, for så er det også nemmere for eksperterne at lave nogle gode matches ud af i alt otte singler, der skal blive til fire par. Vi satser på at skulle igang med at optage bryllupperne sidst i foråret/start sommer 2018, så det er med at få fundet de rigtige kandidater, fortæller Sofia Fromberg og fastslår, at homo-ægteskaber også er en mulighed i programmet, hvis der opstår et rigtigt match.
LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Ulrik: Ane var dårlig i sengen!
- Vi er bare så glade for, at vi skal igang med endnu et program, for vi synes jo stadigvæk, at det er et program, der er relevant for så mange mennesker. Den der kærlighed. Lige meget hvor meget, vi forsøger at koncentrere os om alt muligt andet, så fylder den jo bare rigtig meget i menneskers liv, og uanset om de higer efter den, er på vej væk fra den eller står midt i den, så har det kæmpe stor betydning. Derfor synes vi stadigvæk, at der er meget, som både vi og seerne kan lære af det her program. Derfor vil vi gerne byde ind med endnu en sæson, fortsætter hun.
Om eksperterne bliver de samme, som i de foregående sæsoner af programmet, vides endnu ikke med sikkerhed.
Kunne du tænke dig at medvirke i den nye sæson af 'Gift ved første blik'? Så send navn, telefonnummer, lidt om dig selv, dine tanker om, hvorfor du er single og et vellignende foto til: gift@snowmantv.dk
LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-deltager: Har ikke haft sex i to år
LÆS OGSÅ: ’Gift ved første blik’-Camilla: Klar til nyt kærlighedsprogram
HOT NEWS: ‘Gift ved første blik’-par er blevet forældre