Camilla fra 'Gift ved første blik' (Foto: Snowman Productions ApS)
Camilla fra 'Gift ved første blik' (Foto: Snowman Productions ApS)

’Gift ved første blik’-Camilla: Klar til nyt kærlighedsprogram

Camilla fandt desværre ikke kærligheden i DR-programmet, men nu håber hun, at det kan lykkes i et nyt tv-program.

Da DR-programmet ’Gift ved første blik’ tidligere i år løb rullede over skærmen, blev Camilla Ellekilde Høj og Nicolas Feer smedet sammen og gift ved deres første møde.

Selvom der ikke just var kærlighed ved første øjekast, udviklede det sig mellem parret, og de besluttede sig efter programmet for at forblive gift. Desværre holdt forholdet ikke, og i starten af sommeren fortalte Camilla, at hun og Nicolas nu kun sås som venner.

34-årige Camilla leder derfor stadigvæk efter den eneste ene, og fordi det desværre ikke er lykkedes på gammeldags manér, har hun nu søgt nye veje:

- Det er stadig et brændende ønske for mig at finde kærligheden og en fyr, som jeg kan slå mig ned med og få hele pakken. Jeg har da også datet lidt hist og her, og det har været op og ned. Der har været to, som virkelig har været søde, men som desværre ikke har været samme sted i livet som mig, fortæller Camilla til Realityportalen.dk.

- Fordi jeg ikke har haft heldet med mig endnu, har jeg derfor skrevet ind til et nyt program, som også handler om dating og kærlighed. Jeg kan ikke afsløre, hvad det er for et program, og jeg er heller ikke blevet udvalgt endnu, men indholdet virker rigtig spændende, forklarer Camilla, som får svar fra produktionsselskabet i slutningen af måneden.

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Ulrik: Ane var dårlig i sengen!

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Katrine jubler: Vi kan slet ikke være i os selv af glæde!

Drømmer om børn

Netop fordi drømmeprinsen endnu ikke er dukket op i Camillas liv, har det også fået hende til at gøre sig nogle tanker om, hvordan hendes fremtid skal se ud.

- Jeg vil rigtig gerne have børn, så hvis ikke jeg finder manden i mit liv indenfor den næste tidsperiode, så skal jeg nok bare have børn selv. Det er ikke drømmescenariet at gøre det på den måde, men jeg vil bare rigtig gerne være mor, forklarer Camilla og uddyber:

- Jeg har ikke sat en specifik deadline, men om et års tid vil jeg da nok lige se, hvad status er og så have det op at vende igen. Men jeg vil gerne have et barn, inden jeg er 40 år hvert fald.

HOT NEWS: ‘Landmand’-fyr skal være far

LÆS OGSÅ: ‘Landmand’-fiasko’: Alle forholdene er gået i vasken

Stadigvæk kontakt med Nicolas

Selvom ’Gift ved første blik’-eksperimentet ikke medførte evig kærlighed mellem Camilla og Nicolas, betyder det dog bestemt ikke, at Camilla gik tomhændet fra programmet.

- Det var da ærgerligt, at jeg ikke fandt mig livs kærlighed, men jeg er glad for, at jeg var med. Det har givet mig meget. Efter programmet har jeg også gjort brug af nogle af psykologerne i programmet på en positiv måde. For eksempel har Sisse sådan nogle metakognitive kurser, hvor det handler om, hvordan man kontrollerer sine tanker, og det har bare været vildt givende, forklarer Camilla og tilføjer:

- Nicolas og jeg har også stadigvæk kontakt. Ikke lige så ofte, som vi havde i starten, nu er det lidt mere jævnt som venner. Men det er hyggeligt, at vi har udviklet et venskab.

HOT NEWS: ‘Gift ved første blik’-par er blevet forældre

LÆS OGSÅ: ‘Landmand’-Morten: Sådan går det med kærligheden

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-par er gået hver til sit