'Fangerne på fortet'-deltagerne: Dét skal vores præmie bruges på

Her kan du læse, hvilke velgørenhedsorganisationer 'Fangerne på fortet'-deltagerne har valgt at donere præmien til, hvis de vinder.

Det er ikke kun for sjov og spas, når deltagerne i 'Fangerne på fortet' i morgen mandag den 31. august kaster sig ud i vilde udfordringer på det franske Fort Boyard i kampen for nøgler og mønter.

Der er nemlig en del penge på spil, men det er ikke deltagerne selv, der kommer til at kunne stikke dem i lommen. I stedet har de hver valgt en række gode formål, de kan støtte med præmiesummen, hvis de vinder.

LÆS OGSÅ: Ankerstjerne melder ud om endeligt farvel til 'X Factor'

Realityportalen har talt med deltagerne omkring deres valg, og herunder kan du læse, hvad de har valgt at støtte - og hvorfor.

Pernille Harder, Chris Christoffersen, Martin Jørgensen

- De skal gå til TrygFondens Familiehus i Skejby. Vi vil gerne gøre noget for børn, og vi har alle en tilknytning til Aarhus på den ene eller anden måde. Der var mange rigtig gode formål, men det her kunne vi alle nikke til, siger Martin Jørgensen.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS! De her reality-stjerner kæmper mod hinanden i 'Fangerne på fortet'

Pernille Harder, Chris Christoffersen, Martin Jørgensen (Foto: Janus Nielsen)
Pernille Harder, Chris Christoffersen, Martin Jørgensen (Foto: Janus Nielsen)

Merete Mærkedahl, Ulla Vejby og Umut Sakarya

- Vi støtter de danske hospitalsklovne. De hjælper børn, der er kommet i en utrolig svær situation og sørger for, at de har det sjovt, som vi havde det på fortet - eller i hvert fald bare giver dem et lille lysglimt i livet, siger 'Badehotellet'-skuespillerinderne.

De var især inspirerede at Lykke Scheuer, der i TV 2-serien spiller Frk Malling. Hun er hospitalsklovn og har fortalt dem om det store arbejde, som de gør. Derfor håber de at kunne glæde hende og de andre hospitalsklovne med penge - og den plan var Umut helt med på.

LÆS OGSÅ: 'Badehotellet'-stjerne klar til 'Vild med dans'

- Jeg synes også, det er så stort af et menneske, at man tager den opgave på sig. For det er ikke nemt at se de børn ligge der og være så syge. Jeg synes, det er så stort, siger Umut.

Ulla Vejby, Merete Mærkedahl, Umut Sakarya (Foto: Janus Nielsen)
Ulla Vejby, Merete Mærkedahl, Umut Sakarya (Foto: Janus Nielsen)

LÆS OGSÅ: Umut genforenet med Jenna Bagge: Jeg elsker hende jo

Amalie Szigethy, Frederik Fetterlein og Janni Ree

- Vi vil gerne donere pengene til the Mara Elephant Project - vi kan jo godt lide elefanterne. Jeg har lokket dem med på det, siger Janni Ree om organisationen, som 'Forsidefruer' tidligere har samlet 14.000 ind på i forbindelse med et modeshow i TV3-programmet.

LÆS OGSÅ: Frederik Fetterlein afslører: Jeg er ikke færdig med tv

Og holdkammeraterne slår fast, at de var helt med på den idé, da hun foreslog det.

- Jeg synes, det er helt fint. Bare det var var noget med dyr, siger Frederik Fetterlein.

Janni Ree, Frederik Fetterlein, Amalie Szigethy (Foto: Janus Nielsen)
Janni Ree, Frederik Fetterlein, Amalie Szigethy (Foto: Janus Nielsen)

LÆS OGSÅ: 'Forsidefrue': Vi har fået nok!

Therese Glahn, Kevin 'Bro' Andreasen og Natasha Brock

- Hvis vi vinder, skal pengene gå til Kvindecenterfonden Dannerhuset. For mig har det altid været en mærkesag at hjælpe udsatte kvinder - især dem med børn, der tit bliver glemt. Jeg vil gerne støtte op om et sted, der tager hånd om de kvinder og sørger for, at de får et nyt grundlag, så de kan komme i gang med deres liv igen, siger Natasha Brock.

LÆS OGSÅ: UHH! Er dette Bros nye dame?

- Det tager lang tid at komme igennem det - om det er psykisk eller fysisk vold. Der er langt ud til den anden side igen, især når man har børn. Der var mange gode formål, man kunne støtte, så det var næsten umuligt kun at vælge ét, siger Therese Glahn, mens Bro slår fast, at han støtter op om formålet.

Natasha Brock, Kevin Andreasen aka Bro, Therese Glahn (Foto: Janus Nielsen)
Natasha Brock, Kevin Andreasen aka Bro, Therese Glahn (Foto: Janus Nielsen)

Cengiz, Geggo og Didde

- Pengene skal gå til Soi Dog i Thailand, som er en organisation, der hjælper hunde, som har det helt forfærdeligt i Thailand.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS! Her er navnet på Cengiz og Geggos datter

- Der er måske nogen, der vil sige, at vi bør give til noget i Danmark, men der er ingen hunde i Danmark, der har det bare i nærheden af så dårligt, som gadehundene har det i Thailand.

- Thailand er et af de lande i verden, der behandler hundene dårligst, og hvis vi vinder et stort beløb, så er det virkelig noget, der kan rykke noget.

LÆS OGSÅ: UH! Linse og Didde afslører nye detaljer

Geggo, Cengiz og Didde deltager i den kommende sæson af 'Fangerne på fortet'. (Foto: Janus Nielsen)
Geggo, Cengiz og Didde deltager i den kommende sæson af 'Fangerne på fortet'. (Foto: Janus Nielsen)

Ida Marie Nielsen, Anton Cornelius og Hans Lindberg

- Vi har valgt at støtte KidsAid, som gør en ihærdig indsats for at skabe nogle unikke oplevelser og smål positive lysglimt i sygdomsramte børns forløb, som kan være en hård tid for børnene og familierne.

- Vi var alle enige om, at det skulle være noget med børn. Det er altid noget, der rammer hårdt, når børn, som er så uskyldige, bliver ramt af tragedier. Det sætter sig hårdt i en, så det blev vi hurtigt enige om.

LÆS OGSÅ: Sofie Linde deler pinlige historier i nyt job

Anton Cornelius, Ida Marie Nielsen, Hans Lindberg (Foto: Janus Nielsen)
Anton Cornelius, Ida Marie Nielsen, Hans Lindberg (Foto: Janus Nielsen)

Signe Vadgaard, Mads Laudrup, Patrik Wozniacki

- Vi giver pengene til Børnecancerfonden, hvis vi vinder. Det er jo en families største frygt at se ens barn ende i sådan noget. De hjælper så mange, og hvis vi efter en sjov eftermiddag i Frankrig kan hjælpe bare en millimeter til, at vores generations børn får det bedre, hvorfor så ikke gøre det? siger Mads Laudrup.

Signe Vadgaard, Mads Laudrup, Patrik Wozniacki (Foto: Janus Nielsen)
Signe Vadgaard, Mads Laudrup, Patrik Wozniacki (Foto: Janus Nielsen)

LÆS OGSÅ: Piotr Wozniacki taler ud om forholdet til Carolines kæreste

Torben Chris, Karsten Green og Anne-Grethe Bjarup Riis

- Så skal pengene gå til Børnehjælpsdagen. De er nogle fantastiske mennesker, som hjælper nogle endnu mere fantastiske unger. De hjælper og styrker anbragte børn og unge i Danmark - børn, der har startet livet på en rigtig skæv måde. Jeg vil ikke gå i detaljer, men de har været ude for hårde ting og er derfor blevet anbragt væk fra hjemmet.

LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-stjerne: Jeg kom op at slås med min mand

- De er meget mærket af det og har svært ved at tro på sig selv og navigere i det samfund, som vi andre bare tager for givet. Så de hjælper ved at give dem selvtillid og styrke, og det er bare vildt, at man kan være med til at give nogle børn noget værktøj der gør, at resten af livet ikke behøver at være skævt, fordi de har fået en skæv start på livet. De skal ikke tabes på jorden.

Torben Chris, Anne-Grethe Bjarup Riis, Karsten Green (Foto: Janus Nielsen)
Torben Chris, Anne-Grethe Bjarup Riis, Karsten Green (Foto: Janus Nielsen)

Michael Olesen, Sofie Østergaard og Morten Kjeldgaard

- Vi endte med at være Legeheltene, som tager ud på sygehuse til meget syge børn, som måske ikke har meget barndom, og så tager de ud et par timer og leger med dem, går ture med dem eller spiller fodbold med dem.

LÆS OGSÅ: Her er de 12 dansere i dette års ‘Vild med dans’

- De sørger for, at de kan få lov til at være børn, selv om de er syge og indlagte og måske kun er ude af sengen et par timer om dagen. De gør en kæmpe indsats over hele landet.

Michael Olesen, Sofie Østergaard, Morten Kjeldgaard (Foto: Janus Nielsen)
Michael Olesen, Sofie Østergaard, Morten Kjeldgaard (Foto: Janus Nielsen)

Micki Cheng, Kristina 'Mulle' Kristiansen og Lars Rasmussen

- Det skal Scleroseforeningen, fordi vi alle tre har tætte relationer, der har fået konstateret det. Det er ofte en ting, som man overser i det her store billede, hvor der er mange velgørenhedsting, så vi ville rigtig gerne bidrage til deres gode arbejde. Det er noget, der ligger os nært.

Lars Rasmussen, Kristina Kristiansen, Micki Cheng (Foto: Janus Nielsen)
Lars Rasmussen, Kristina Kristiansen, Micki Cheng (Foto: Janus Nielsen)

LÆS OGSÅ: 'Bagedyst'-stjerne vil være den nye 'X Factor'-vært

Esben Dalgaard, Mille Funk og Lucy Love

- Pengene skal gå til DINNødhjælp, som er en organisation, som hjælper børn i Afrika, der bliver beskyldt for at være hekse. De bliver udstødt af familien, som ikke vil have noget med dem at gøre, og de bliver tortureret. Der er en dansk kvinde, Anja Lovén, der har startet et børnehjem, hvor hun hjælper de børn og sørger for, at de får et godt liv.

Lucy Love, Mille Funk, Esben Dalgaard (Foto: Janus Nielsen)
Lucy Love, Mille Funk, Esben Dalgaard (Foto: Janus Nielsen)

LÆS OGSÅ: Heltemodige Esben Dalgaard: Stoppede overfald

Eiqu Miller, Julie Sofia Aastrup og Alexander Husum

- Hvis vi vinder, skal pengene gå til SOS Børnebyerne. Drengene sagde, at de gerne ville gøre noget for børn, som måske ikke har nogle forældre, og det var jeg helt med på. Vi synes bare, at SOS Børnebyerne er en sindssygt god organisation med gode hjertesager, siger Julie Sofia.

- Vi er tre unge, selvstændige mennesker, men dermed ikke sagt, at man ikke har brug for noget omsorg og tryghed. Men det er ikke en selvfølge for alle, og SOS Børnebyerne laver de her byer, hvor børn, der ikke har forældre - eller forældreomsorg - får mulighed for at få det.

LÆS OGSÅ: Julia Sofia lider af angst: Det blussede op under optagelserne til 'Over Atlanten'

Alexander Husum, Julia Sofia Aastrup, Eiqu Miller (Foto: Janus Nielsen)
Alexander Husum, Julia Sofia Aastrup, Eiqu Miller (Foto: Janus Nielsen)

Patrick Nielsen, Micki Nielsen og Gina Jacqueline

- Drengene har været rigtig søde at lade mig bestemme, og jeg har valgt, at pengene skal gå til udsatte børn, der af den ene eller anden årsag ikke har mulighed for at bo derhjemme. Jeg har selv boet på børnehjem, og jeg ved, hvor svært det er, siger Gina.

Micki Nielsen, Gina Jaqueline, Patrick Nielsen (Foto: Janus Nielsen)
Micki Nielsen, Gina Jaqueline, Patrick Nielsen (Foto: Janus Nielsen)

LÆS OGSÅ: Gina Jaqueline ryger hash: Jeg stimulerer mine sanser og min appetit

Se 'Fangerne på fortet' i morgen den 31. august kl. 20.00 på TV3 og Viaplay.