Gina Jaqueline. (Foto: Janus Nielsen)
Gina Jaqueline. (Foto: Janus Nielsen)

Gina Jaqueline ryger hash: Jeg stimulerer mine sanser og min appetit

Reality-stjernen har et meget åbent forhold til stoffer. Det har mødt kritik.

Gina Jaqueline, der blandt andet er kendt fra 'Gina Jaqueline - en sugardaters fortælling' og snart er aktuel i 'Fangerne på fortet', lægger ikke skjul på, at hun ryger hash.

Nu fortæller hun, hvorfor hun gør det.

LÆS OGSÅ: Populært TV2-program udskydes på grund af coronavirus

- For bedre at kunne håndtere folks og verdens bullshit. Og for at stimulere mine sanser. Ikke mindst min appetit. Weed er life saving for mig, skriver hun i sit story på Instagram.

Reality-stjernen har tidligere haft et misbrug af hårdere stoffer, som hun nu har valgt at lægge på hylden, men hun færdes stadig i miljøer, hvor det, som hun selv beskriver det i den samme insta story, flyder med hårde stoffer.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Ex on the Beach’-babe scorer kendt sanger 

Mindreårige følger med

Hash og andre stoffer fylder derfor af og til på Gina Jaquelines profil på det sociale medie, og det møder kritik fra nogle af hendes følgere, da der blandt de 55.000, også er mindreårige.

- Mine følgere er deres forældres ansvar. Jeg er mildest talt ikke blevet kendt på en måde, der beordrer mig til at være forbillede for folks børn. Jeg ryger hash, fordi det hjælper mig, svarer hun.

LÆS OGSÅ: Trodsede statsministerens advarsel: Sofie Linde og Petra Nagel hamstrede i Aldi

Gina tilføjer, at det aldrig er med vilje, når der er andre stoffer end hash på hendes profil, men da hun jo stadig har de venner, som hun også var sammen med, da hun selv tog stoffer, kan det forekomme.

Realityportalen har spurgt Gina Jaqueline, om hun kan forklare sit begrundelse for at ryge hash nærmere, men hun har ikke ønsket at kommentere yderligere på opslaget.

LÆS OGSÅ: Efter ‘Ex on the Beach’: Sådan gik det Louise og Victor hjemme i Danmark