Midt under 'Forræder'-optagelserne: Krise på hjemmefronten
Mens Heino Hansen myrdede løs, var han helt uvidende om, hvad der foregik på hjemmefronten.
Der er ingen tvivl om, at 'Forræder' er et nervepirrende program at være deltager i.
Heino Hansen, derimod, ser indtil videre ud til at stortrives i rollen som netop forræder - men faktisk kunne han meget vel have fået sved på panden, hvis han havde vidst, hvad der foregik på hjemmefronten.
LÆS OGSÅ: ‘Sommerdrømme’-deltager medlem af eftertragtet klub
Komikerens hustru, Cecilia Hansen, havde nemlig sit at se til, mens husbonden myrdede løs på Hvedholm Slot, og allerede under optagelserne til afsnit to, som blev vist fredag, manglede hun sin mand.
Det fortæller komikerfruen i et opslag på sin Instagram-profil, hvor hun forklarer, hvordan hun var lige ved at afbryde 'Forræder'-optagelserne.
Her beretter hun om et emergency-nummer, deltagernes pårørende havde fået, som kun måtte benyttes i absolut nødstilfælde - og da Cecilia en morgen vågnede til, at parrets ældste søn, Ferdinand, havde leget frisør med lillebroren Bernhards krøller, så hun det som netop sådan en.
- Jeg er helt ude af den. Helt ude af den! Jeg får ringet til hele familien, fortæller Cecilia og tilføjer:
- Jeg havde bare brug for at snakke med Heino, så jeg var så tæt på at ringe til det nummer.