Foto: Henrik Ohsten/TV2
Foto: Henrik Ohsten/TV2

Her er de 12 dansere i dette års ‘Vild med dans’

Sæson 17 af 'Vild med dans' er lige på trapperne. Nu løftes sløret for de 12 professionelle dansere.

'Vild med dans' får i år premiere den 2. oktober, og TV 2 har allerede offentliggjort, hvilke 12 professionelle dansere vi får at se i dette års danseshow.

Den garvede 'Vild med dans'-danser Thomas Evers Poulsen er tilbage, og han glæder sig. Det samme gør Mille Funk, Silas Holst, Morten Kjeldgaard, Michael Olesen, Karina Frimodt, Jenna Bagge, Mie Martha Moltke, Malene Østergaard, Asta Björk samt sidste års debutant Martin Parnov Reichhart. Derudover er Mads Vad tilbage, efter han sidste år var på barsel.

LÆS OGSÅ: YES! 35-årige Tina og Isabel efter 'Fede Forhold': Godkendt til at få børn

Der er altså ingen nye ansigter på gulvet blandt de professionelle dansere i år, og der bliver med garanti kamp til stregen, da seks ud af de 12 dansere tidligere har vundet trofæet.

TV 2 har samlet en video med kommentarer fra flere af danserne.

- Jeg glæder mig til, at jeg skal lave 'Vild med dans' igen i år, siger Jenna Bagge, der sidste år dansede med Umut Sakarya, som valgte at trække sig fra konkurrencen, da han modtog trusler for sin medvirken i programmet.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Umut og Jenna i 'Vild med dans' (Foto: Bo Nymann)
Umut og Jenna i 'Vild med dans' (Foto: Bo Nymann)

LÆS OGSÅ: Marie klar til 'Vild med dans' med en kvinde

- Det her bliver mit ottende år, siger den erfarne Silas Holst, der sidste år skrev sig ind i historiebøgerne, da han for første gang dansede som et homoseksuelt par med partneren Jakob Fauerby og samtidig vandt sæsonen.

- Jeg glæder mig til at møde min partner, og jeg glæder mig til at lære ham at kende, siger Mie Martha Moltke, der har medvirket i 14 sæsoner ud af 16, og som i sæson 4 forelskede sig i sin danser Lai Yde, som hun også fik et barn med. Lai og Mie er dog ikke sammen i dag.

LÆS OGSÅ: Christiane udskyder indflytning

- Jeg er så spændt på at se, hvem jeg skal danse med, siger Mads Vad, der i sæson 7 løftede trofæet med Cecilie Hother og igen i sæson 10 med Mie Skov.

Artiklen fortsætter efter billeder.

- 'Vild med dans' åbnede for min feminine energi. Før det gik det hele op i min sport, og jeg havde slet ikke øje for det sjove og feminine. Men jeg er blevet legende og humoristisk. Det hele behøver slet ikke være så ordentligt og perfekt, siger Mie Skov, der sammen med Mads Vad vandt det populære program i 2013 (Foto: Anthon Unger)
- 'Vild med dans' åbnede for min feminine energi. Før det gik det hele op i min sport, og jeg havde slet ikke øje for det sjove og feminine. Men jeg er blevet legende og humoristisk. Det hele behøver slet ikke være så ordentligt og perfekt, siger Mie Skov, der sammen med Mads Vad vandt det populære program i 2013 (Foto: Anthon Unger)

Indtil videre er det kun Hilda Heick, som TV 2 har bekræftet deltager i 'Vild med dans' sæson 17 den 2. oktober 2020.

LÆS OGSÅ: Første 'Vild med dans'-deltager afsløret

 
Vis dette opslag på Instagram
 

Vi kender nogen, der glæder sig til d. 2. oktober 🌟

Et opslag delt af Vild med dans (@vildmeddans) den