Derfor hedder vi ikke Unity mere
De to gymnasievenner fra Thisted har fået skiftet deres gruppes navn op til liveshows.
Første gang, vi stiftede bekendtskab med 18-årige Marcus Mugisa Enevoldsen og 19-årige Simon Kozma, var, da de trådte frem til 'X Factor'-audition under navnet Unity.
LÆS OGSÅ: Melvin Kakoozas afløser: Her er den nye 'X Factor'-vært
Siden er de to Thisted-drenge gået videre til liveshows - og så har de skiftet deres tidligere gruppenavn ud.
- Vi plejede at hedde Unity. Det var noget, vi fandt på, da vi meldte os til. Det var lige midt i den allerstørste Black Lives Matter-bølge, hvor vi tænkte, at Unity (enhed, red.), det lyder da meget godt, forklarer Marcus om inspirationen til gruppens oprindelige navn.
- Men så fandt vi meget hurtigt ud af, at når vi kommer ind sådan et par lalleglade gutter og render rundt og fyrer den af, så er det måske et for tungt emne at have med, forklarer Marcus og understreger, at de stadig bakker op.
LÆS OGSÅ: Her er de største 'X Factor'-skandaler
- I forhold til det, vi lavede, så passede det bare ikke så godt ind, tilføjer Simon.
De to gymnasievenner har heller ikke lagt skjul på, at de startede med at melde sig til 'X Factor' som en joke. Men efter de er gået meget længere, end de havde turdet håbe på, er det blevet til et bundseriøst projekt - nu under dommer Blachmans vinger.
"Vi er ikke så gode til navne"
Thisted-drengene måtte derfor i tænkeboks og finde på et mere sigende navn til deres gruppe, der snart skal blæses op på skærmen til 'X Factor' liveshows.
- Så vi skulle have et andet navn, og vi er ikke så gode til navne, så det blev til Simon & Marcus, forklarer Marcus med et grin.
LÆS OGSÅ: TV 2 melder ud: Flere ændringer i ‘X Factor’
Begge drengene var begge ligeglade med, hvem af dem, der skulle stå først i gruppens navn og fandt frem til, at det lød bedst med Simon først.
Marcus og Simon gik fra at hedde Unity til nu at hedde Simon & Marcus