CHOK: Linse på skadestuen midt i optagelserne
Linse Kessler kom helt galt afsted under optagelserne til reality-programmet.
I andet afsnit af 'Linses Danmark' er Linse og Didde rejst til Bornholm for at lære lidt mere om solskinsøen og møde dens beboere. Her når de på få dage at få en masse skønne oplevelser - men desværre bliver afslutningen på eventyret, at Linse kommer til skade.
For da 'Familien fra Bryggen'-stjernen skal stige ned i en båd, sætter hendes fod sig fast, mens båden begynder at dreje. Det ser egentlig meget uskyldigt ud, men man kan dog høre på Linse, at smerterne ikke er for sjov.
LÆS OGSÅ: Geggo og Cengiz giver ny status efter fødslen
– Jeg vidste det bare lige i sekundet. Det var ikke bare en helt almindelig måde, jeg vred om på, og jeg kunne mærke, at der var noget helt galt med foden, siger Linse om uheldet.
Oppe på land tager hun sig meget sammen og bider smerten i sig, mens Didde kommer susende med en trillebør, så hendes gode veninde ikke skal halte afsted. Kort tid herefter tager de på skadestuen, hvilket ikke er med i programmet.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Linse er blevet HELT karseklippet
Linse og stilletterne
- Der var et brud inde i knoglen i foden, men det var ikke noget, der kunne laves, og jeg fik at vide, at det måske på sigt ville kunne komme til at genere mig. Jeg fik noget forbinding på, og så skulle det ellers bare hele. Og jeg fik besked på, at var vigtigt at lave en masse fodgymnastik, så det ikke blev stift, forklarer Linse, der måtte tage en del smertestillende for at klare resten af rejsen tilbage til Bryggen - og for at kunne køre autocamperen.
'Linses Danmark' blev optaget i september, og det er først nu, et helt år efter, at hun ikke længere mærker til smerterne i foden. 'Bryggen'-baben har husket at lave øvelser med foden ofte, og det er noget helt bestemt, der har motiveret hende.
LÆS OGSÅ: Didde forklarer uvenskabet med Linse
– Jeg var så bange for, at jeg ikke kunne komme til at gå i høje hæle igen. Jeg elsker stilletter! Men for en måned siden, skulle jeg lige prøve nogle stilletter til en kjole, og så tænkte jeg: "Hov! Min fod gør slet ikke ondt mere", og det var første gang, smerten var helt væk.
Selvom det har været meget til besvær, og Linse selvfølgelig helst ville have været uheldet foruden, så er hun enig med Didde i, at det er godt tv, når man kommer galt afsted.
- Da Linse falder på broen, det troede vi ikke at kameramanden havde nået at få det med. Så det var vi vildt glade for, siger Didde om uheldet.
Første sæson af 'Linses Danmark' består af to afsnit. Programmet blev vist på TV3 og kan streames på Viaplay.
LÆS OGSÅ: Christel: Derfor ser jeg anderledes ud nu, end da jeg var med i ‘Paradise’