Bange Martinna afslører stor hemmelighed: Der er meget, I ikke ved
Nu vil 'De unge mødre'-deltageren fortælle hele sin historie i reportageserien.
I flere år har seerne fået lov til at følge med i hverdagen hos Martinna Petersen, manden Mikkel samt sønnerne Elliot og Milan. Her har den unge mor blandt andet vist, at hun lever vegansk, opdrager børnene ifavnsk og går ind for langtimsamning og samsovning, og hun har generelt været gavmild med at invitere seerne indenfor. Men der er også ting, som hun ikke har vist.
Indtil nu har hun nemlig holdt noget hemmeligt for seerne, men sådan kommer det ikke til at være meget længere. Det fortæller hun i et ærligt opslag på Facebook.
- Jeg er klar nu. Jeg er klar til at åbne op og lukke jer ind i mit inderste. Det har taget mig et par år at komme hertil. Da jeg meldte mig til 'De unge mødre' for tre år siden, vidste jeg godt, at dagen en dag ville komme. Og nu føles det rigtigt inde i hjertet. I kender en stor del af mig allerede. Men der er også meget I ikke ved. Jeg har været bange - bange for, hvad I ville tænke om mig, skriver hun blandt andet.
LÆS OGSÅ: Store ændringer hos Martinna: Dét må mine børn ikke!
LÆS OGSÅ: Natascha Linea om Sidney Lee: Vi er ikke kærester, vi boller bare
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre Martinna fortælle om, hvorfor familien er så vigtig for hende:
LÆS OGSÅ: Mascha overfor svær beslutning: Tænker næsten ikke på andet
LÆS OGSÅ: CHOK: Realitystjerne fundet død
Vises i 'De unge mødre'
Martinna fortæller, at hun heller ikke har vidst, hvordan hun bedst kunne fortælle følgerne om det, og hun har både haft et blogindlæg og en YouTube-video i tankerne. Nu er valget dog faldet på at fortælle det hele i 'De unge mødre'.
- Jeg tror, at jeg er her af en grund, og jeg tror, at jeg skal lære noget af alt det, jeg går igennem i mit liv. I dag gik det op for mig: Hvad nu hvis jeg kunne hjælpe mig selv ved at åbne op? Og tænk, hvis jeg kunne hjælpe andre? Tænk hvis jeg kunne gøre en lille bitte forskel med min historie, skriver hun.
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Martinna: Derfor er det svært for mig at få børn
LÆS OGSÅ: Hjemmegående ung mor afslører: Dét får jeg fra kommunen
Realityportalen har været i kontakt med Martinna, der dog endnu ikke vil løfte sløret for, hvad det drejer sig om. Men i opslaget på Facebook fortæller hun, at det er noget så alvorligt, at hun måske ikke kan rejse sig igen, hvis det går galt.
- Chancen for, at det kikser, er der også, og hvad hvis jeg ikke kan rejse mig op igen? Jeg mærker efter, og jeg tror på, at jeg kan. På mandag ringer jeg til min tilrettelægger og fortæller hende, at jeg er klar nu. I skal kende min historie, min fortid, mine kampe. I skal vide, hvorfor jeg står, som jeg gør i dag. Det er vildt nervepirrende, men jeg er klar nu. Og jeg håber at I vil lytte med, slår hun fast.
Det vides ikke, hvornår Martinna vil åbne op for hemmeligheden i 'De unge mødre'. Men det lyder altså til, at seerne har noget stort i vente.
LÆS OGSÅ: Ung mor: Lad mine bryster være
LÆS OGSÅ: Martinna utilfreds med Folkeskolen: Det er helt forkert!