Efter skuffende brud: Klar til kærligheden igen
Efter en turbulent tid er Anna Seneca godt i gang med at finde sig selv igen.
Den seneste tid har Anna Seneca og Oliver Erngart været nogle af de mest omtalte reality-stjerner i Danmark.
I marts kom det frem, at Oliver havde været Anna utro med paradisoen Vanessa Johannsen tilbage i februar, og en måned senere afslørede Anna, at parret havde besluttet sig for at gå hver til sit.
- Jeg skal til at finde mig selv igen. Til at lære mig selv at kende på ny. Som kvinde og som enlig mor, forklarede Anna dengang på sin Instagram.
LÆS OGSÅ: Kendt skuespiller brød forlovelsen: Forelsket i en anden
Den mission virker til at gå meget godt. Da Realityportalen fanger hende på den røde løber til 'Vi elsker 90'erne' i Rødovre, er humøret i hvert fald højt.
- Jeg ser frem til at være Anna for en dag, slår den tidligere paradiso fast og forklarer, at Mio er hos sin far, som har fundet et nyt sted at bo tæt på hende.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: 'Ex on the Beach'-par flytter sammen
Enlig mor
Udover at være single, er der også en anden rolle, som Anna sammen med Oliver forsøger at finde sig tilrette i.
- Vi er stadig meget nybegyndere, når det handler om at være 'skilsmisse'-forældre, men jeg synes, at vi er ved at finde melodien, forklarer Anna.
Siden bruddet bruddet har Anna haft Mio størstedelen af tiden.
- Lige nu er Mio hos Oliver hver anden weekend, og så er han resten af tiden hos mig. Men det er fordi, at Mio ikke er startet i vuggestue endnu. Vi sigter efter syv/syv, fortæller Anna.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe flytter til udlandet
Tror på kærligheden
Selvom Anna ikke lægger skjul på at bruddet har været hårdt, prøver den tidligere paradiso at have de positive briller på.
- Jeg har fået en masse erfaringer. Jeg har lært meget om mig selv efter alt det her turmult og et tre-årigt langt forhold, fortæller Anna, som heller ikke har mistet troen på kærlighed.
- Jeg tror på skæbnen, og hvis kærligheden kommer til mig, så er jeg ikke bleg for at springe ud i det, slår hun fast.
LÆS OGSÅ: Sidney Lees vilde liv: Skånede ikke sig selv