(Foto: Henrik R Petersen)

Amalie dumper barnepigen: Har ikke brugt hende overhovedet

Stjernen fra 'Forsidefruer' virkede meget begejstret, da hun ansatte en barnepige efter at have afholdt en casting, der virkelig var en succes. Men det gik desværre slet ikke som forventet med ansættelsen.

I begyndelsen af maj afholdt Amalie Szigethy og Janni Ree en casting, hvor målet var at finde en barnepige, der kunne passe Amalies mindste datter, Hannah, der på det tidspunkt var fem måneder gammel.

Castingen gav pote, og blandt de fem fremmødte piger valgte Amalie at gå videre med Helene, mens Janni Ree også var meget begejstret for idéen om at ansætte en af pigerne som hundepasser.

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfældens’ ekspert jubler: Endelig gift

Helene fik sin første opgave som barnepige, da Amalie skulle have tatoveret Hannahs navn ved siden af Josephines, som hun har tatoveret på sit håndled. Derfor mødtes de alle tre ved Tattoo Salonen i indre by, og det virkede til, at stemningen og kemien er rigtig god.

Det var bare ikke helt tilfældet.

I videoen fortæller Olivia og Emil om den nye sæson af 'Paradise Hotel', der bliver noget HELT andet end den forrige. Artiklen fortsættes under videoen...

- Det var faktisk sidste gang, jeg brugte hende. Jeg har faktisk ikke brugt hende overhovedet. Det er sgu svært at finde en barnepige. Jeg synes, hun var rigtig sød, og hun var god og smilende. Men jeg tror bare, at matchet med hende og Hannah var ikke så godt, forklarer 30-årige Amalie i dag til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Efter trist besked: Tina Lunds forældre opløst i tårer

Forsidefruen har svært ved at sætte ord på, hvad der præcist gjorde udfaldet.

- Jeg ved ikke, hvordan jeg skal få det sagt, men jeg har ikke noget grimt at sige om hende. Min fornemmelse sagde bare, at det gik bare ikke, siger hun.

Selvom hun beskriver pasningen i Tattoo Salonen som en prøve, så var det ikke dér, at hun tog beslutningen om, at Helene alligevel ikke var den rette til jobbet.

LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-dommer er flyttet: Skal skilles

- Det var en beslutning jeg tog over noget tid. Det gav mig ikke ro nok, og det skal en barnepige jo kunne gøre, så på den måde besluttede jeg mig for, at det ikke var det rigtige.

Efterfølgende har Amalie ikke gjort noget for at finde en ny barnepige, hvor hun føler, at matchet er rigtigt.

- Jeg har mit fokus på Josephine og Hannah, og Hannah starter i vuggestue lige om lidt. Det gør, at i de timer, hvor jeg har brug for en barnepige, vil hun være i vuggestuen. Vi har jo også familie, vi kan gøre brug af, men jeg ammer stadig Hannah. Det vil jeg fortsætte med, og jeg ved ikke, hvornår jeg stopper med det. Men det gør, at det er svært at passe hende om aftenen, siger Amalie og nævner, at hun alligevel stort set aldrig tager ud om aftenen.

LÆS OGSÅ: Paradiso afslører: Første gang var med 38 år ældre mand