Alvor for prins Christian: I kongelære hos farmor
Dronningen har tildelt prins Christian en vigtig rolle i et skelsættende arrangement.
Om blot et par måneder flytter prins Christian til Næstved for at gå på Herlufsholms Gymnasium. Det betyder, at dronning Margrethe mister den daglige kontakt med sit ældste barnebarn, der en dag skal arve tronen. Inden den 15-årige tronfølger flytter, har majestæten dog sat stærkt ind på at tage ham i kongelære ved at tildele ham en vigtig rolle i et skelsættende arrangement.
Sammen med sin far, kronprins Frederik, skal prins Christian den 13. juni ledsage dronningen, når 100-året for genforeningen markeres i Sønderjylland.
LÆS OGSÅ: Christians barske skole: Vold og mobning
På dagen følger dronningen i fodsporene på sin farfar, Christian 10., og genskaber den rejse, han sammen med hendes far, senere Frederik 9., dronning Alexandrine og arveprins Knud foretog til Sønderjylland efter Genforeningen i juli 1920.
Ved Frederikshøj syd for Kolding passeres den gamle grænse gennem en splinterny portal, og i Haderslev inviterer domkirken til festgudstjeneste. Videre mod syd lægges vejen forbi den nye genforeningspark ved Folkehjem i Aabenraa og slutter i Sønderborg på Dybbøl Banke. Efterfølgende indbydes der til show i koncertsalen Alsion med officielle taler og underholdning. Det optages og sendes efterfølgende på DR1.
LÆS OGSÅ: Mary om prins Christians beslutning: Vi støtter ham
Helt tæt på farmor
Ved Frederikshøj syd for Kolding passeres den gamle grænse gennem en splinterny portal, og i Haderslev inviterer domkirken til festgudstjeneste. Videre mod syd lægges vejen forbi den nye genforeningspark ved Folkehjem i Aabenraa og slutter i Sønderborg på Dybbøl Banke. Efterfølgende indbydes der til show i koncertsalen Alsion med officielle taler og underholdning. Det optages og sendes efterfølgende på DR1.
Når prins Christian deltager i festlighederne, får han samtidig mulighed for at opleve dronningens helt særlige forhold til Sønderjylland. I modsætning til sin far har han aldrig tilbragt en hel sommerferie med hende på Gråsten Slot. Det er kun blevet til et par enkelte dage sammen, når hun er ankommet fra Aarhus for at tage hul på sin sommerferie, inden kronprinsfamilien er rejst videre.
LÆS OGSÅ: Margrethe viser sit håndarbejde frem: Mine nørklerier
Sønderjylland har en helt særlig plads i dronningens hjerte. Ikke mindst på grund af hendes mor, dronning Ingrids, stærke oplevelser med et folk, der i generationerne fra 1864 til 1920 havde fået deres danskhed knægtet af først preussere og siden tyskere.
- Sønderjyderne kan deres historie. Jeg tror, de har suget den op igennem fodsålerne. Mor sagde faktisk, at det var Sønderjylland, der lærte hende, hvad Danmark var, har dronning Margrethe forklaret om det stærke tilhørsforhold.
LÆS OGSÅ: Joachim om blodproppen: Far passede på mig
Akkurat som dronning Ingrid har dronningen gennem sine mange ophold også knyttet gode venskaber med de lokale, og det håber hun uden tvivl også, at prins Christian vil gøre med tiden. Måske endda også som hende lære en smule sønderjysk.
- Aaarh, hvis to sønderjyder taler virkelig sønderjysk sammen, vil jeg ikke påstå, at jeg kan forstå det hele - slet ikke. Men jeg kan genkende tonen, og jeg kan også godt høre, at der er en forskel fra Als og Tynne, har dronning Margrethe sagt i et interview med DR, hvor hun udtalte Tønder på rigtigt sønderjysk.
LÆS OGSÅ: Bubbers eks raser mod elskerinden: Hun ville have mit liv