WOW: Lenny Pihl deltager i nyt, VILDT dating-program
Optagelserne til ’Singletown’ foregår netop nu og resten af sommeren, og til efteråret kan vi se med, når forskellige par sætter deres forhold på en ultimativ prøve for åben skærm.
Optagelserne til ’Singletown’ begyndte den 1. juli, og et sted i København er seks danske kærestepar blevet indlogeret i to penthouselejligheder, hvor de skal tilbringe deres sommer – men uden kontakt til hinanden. For parrene er blevet skilt ad, de bor hver for sig og skal i fire uger leve som singler i et kærlighedseksperiment, hvor hele Danmark kan se med.
LÆS OGSÅ: Reality-babe: Efter ‘Paradise Hotel’ gik det for alvor galt
Blandt de seks par er 23-årige Melina Buur og ’Paradise’-vinderen fra 2018, den 34-årige Lenny Pihl. Har man fulgt lidt med hos parret, så ved man, at deres forhold fik en kaotisk start, hvor de gik fra hinanden, fordi Lenny var utro. Men kort tid efter bruddet fandt de sammen igen.
Det siger måske sig selv, at forholdet siden har været præget en smule af mistillid, og det er netop en af grundene til, at Melina er gået med til at deltage i programmet sammen med sin kæreste. For det vil bevise én gang for alle, om hun nu også kan stole på Lenny.
LÆS OGSÅ: UPS! ’Ex on the Beach’-par om graviditet: Det var et uheld
- Det er den oplagte mulighed i vores forhold, hvor jeg kan vise hende, at jeg sagtens omgivet af masser af singler og med masser af alkohol kan holde den i bukserne og opføre mig ordentligt. Vi har brug for det her, før vi kan slå os helt ned og komme videre. Lige nu er det Melina, jeg vil være sammen med, og det har jeg også sagt til hende. Men hun ved også, at det er Lenny, hun er sammen med. Der kan ske alle mulige dumme ting, og tiderne kan hurtigt skifte. Jeg tager rigtig mange dumme beslutninger, forklarer Lenny Pihl til Realityportalen.
LÆS OGSÅ: En mors mareridt: Sten sad fast i hovedet på 1-årig
Mens Melina aldrig har deltaget i et tv-program, har Lenny blandt andet medvirket i ’Paradise Hotel’, ’For lækker til love’ og ’Sandhedens time’.
’Singletown’-deltagerne skal de næste mange uger på date med andre singler og gå til fester, der byder på både singler og fristelser. De ser kun deres partner, når de skal stå ansigt til ansigt i en kærlighedstest, der vil afgøre, om de skal fortsætte eksperimentet, eller om de skal tage hjem som par eller single.
Programmet produceres af Nordisk Film TV for Discovery Networks Danmark og får premiere på Dplay dette efterår.
LÆS OGSÅ: Gunnvør melder ud om barn nummer fire