'Vild med dans'-vinderens kæreste efter sexanklager: Jeg tror ikke på det
Hun tror ikke, at det helt er foregået, som de mange anklager siger.
Danseren Michael Olesen fra 'Vild med dans' og hans kæreste, Joan Divine, er nogle af dem, der følger mest interesseret med i sagen om fotografen Mario Testino og de anklager, der nu vælter ud af skabet.
Michael Olesens fætter er nemlig kæreste med stjernefotografen, og derfor kender parret ham særdeles godt.
– Vi var faktisk i Paris med dem i begyndelsen af december, hvor han havde et fotoshoot med Mariah Carey, siger Joan Divine til HER&NU og bekræfter, at sagen ikke har haft konsekvenser for Mario Testinos forhold til Michaels fætter.
LÆS OGSÅ: Grove anklager mod Marys fotograf: Han var et seksuelt rovdyr
– Ja, de er stadig kærester, slår Joan Divine fast.
Hun har svært ved at tro, at Testino har krænket andre på den måde, som det fremgår af anklagerne.
– Nu skal vi også passe på med alt det #metoo. Jeg ved godt, at 13 personer er stået frem, men det er sgu også en svær grænse. Man skal selvfølgelig respektere andres grænser, men som fotograf skal man også rette på modellerne, mener hun.
Men han er jo også anklaget for at have onaneret foran dem?
– Så godt kender jeg ham jo ikke. Men det er svært at sige. Jeg vil sige, at jeg tror ikke på det. Jeg tror ikke, det er sket på den måde. De mandlige modeller har måske været i pingpong, og så har de fortrudt og så er det nemt at skyde skylden på fotografen, siger Divine.
LÆS OGSÅ: Kronprinsen åbner op: Jeg er ked af min fars beslutning
Oliver Bjerrehuus gramset i skridtet
En af dem, der nu er stået frem med anklager om Mario Testino, er Oliver Bjerrehuus, der har fået fotografens specielle forhold til mandlige modeller at mærke. Det skete under et shoot, som Oliver var hyret til.
– Jeg smed klunset og stillede mig op på settet, og så gik han hen og gav mig det, der hedder ”The Mario Testino-grab”. Det hedder det i branchen. Jeg fik en klemmer lige i pikken og nosserne. Det kortsluttede fuldstændigt i min hjerne. Før jeg vidste af det, havde jeg ham i kvælertag, hevet ham ned på gulvet, mens jeg lå ovenpå. Jeg var ved at kvæle ham og skreg ad ham. Han blev fucking chokeret, som om det var helt skørt, det jeg fandt på. Jeg lå og råbte, om jeg skulle fucking smadre ham, og at det var totalt mangel på respekt, fortalte Oliver i Radio 24Syvs program ”Det, vi taler om” for nyligt.
Marios assistent kom sin chef til undsætning, så Oliver endte i karambolage med dem begge. Derefter forlangte han at have sine kønsorganer dækket under shootet.
– Da jeg kom hen på bureauet, sagde de bare: ”Det er Mario Testino, og sådan er han bare”. Han prøvede, men han var ikke klam. Han prøvede ikke at tale mig ud eller corne mig, han gik bare hen og tog mig på bollerne, sagde Oliver i programmet.
LÆS OGSÅ: Dronning Margrethe og prins Henrik har udvidet familien