Grove anklager mod Marys fotograf: Han var et seksuelt rovdyr

Anklagerne vælter ned mod fotografen.

Hun er vant til at holde fotograferne en armslængde fra livet, men ind i mellem får udvalgte stjernefotografer lov til at komme helt tæt på kronprinsesse Mary, kronprins Frederik og deres fire børn. En af dem er Mario Testino. Fotografen, der udødeliggjorde Mary med en række spektakulære billeder til Vogue, der er blandt verdens førende modemagasiner.

Nu viser det sig, at Mary måske har lukket en sexkrænker ind bag paladsets tykke stenmure. Sammen med en anden stjernefotograf, Bruce Weber, er Mario Testino blevet anklaget for at have misbrugt sin indflydelse til at få sex. I alt er 13 mandlige assistenter trådt frem og har samstemmende fortalt, at de er blevet krænket af den verdenskendte fotograf.

Ifølge assistenterne befamlede han dem, ligesom han ifølge anklagerne også onanerede foran dem.

Ryan Locke, der arbejdede med Testino på en Gucci-kampagne er klar i mælet, når han skal sætte et stempel på de kongeliges foretrukne fotograf.

– Han var et seksuelt rovdyr.

LÆS OGSÅ: Kronprinsen åbner op: Jeg er ked af min fars beslutning

LÆS OGSÅ: Dronning Margrethe og prins Henrik har udvidet familien

Umættelig sexappetit

Fotograf-assistenten Hugo Tillman var en anden, der oplevede Testinos umættelige sexappetit. Han er stået frem og har fortalt, hvordan Testino pressede ham ned i en seng og først gav slip, da han blev fjernet af andre på settet.

Mange af assistenterne fortæller samstemmende, at Testino var specielt interesseret i at onanere foran dem uden deres samtykke.

Mario Testino fik uhindret adgang til gemakkerne i Frederik og Marys palæ, da han i 2016 skød en større serie billeder til den australske udgave af Vogue, hvor man kunne følge familiens liv hjemme på Amalienborg.

Her kunne læserne se Kronprinsparret sammen med deres fire børn, ligesom han forevigede Mary og Frederiks kærlighed i en række fantastiske billeder af det tæt sammenslyngede par. Nu tyder alt på, at Mario Testino aldrig igen får adgang til Amalienborg.

Selv om Testinos advokater mener, man ikke kan tage anklagerne seriøst, har Vogue afbrudt samarbejdet med fotografen, mens sagen står på.

LÆS OGSÅ: Medie: Silas Holst scorer ‘Paradise’-hunk

LÆS OGSÅ: Modeekspert slår fast: Mary overstråler Marie

Oliver Bjerrehuus gramset i skridtet

Også Oliver Bjerrehuus har fået Mario Testinos specielle forhold til mandlige modeller at mærke. Det skete under et shoot, som Oliver var hyret til.

– Jeg smed klunset og stillede mig op på settet, og så gik han hen og gav mig det, der hedder ”The Mario Testino-grab”. Det hedder det i branchen. Jeg fik en klemmer lige i pikken og nosserne. Det kortsluttede fuldstændigt i min hjerne. Før jeg vidste af det, havde jeg ham i kvælertag, hevet ham ned på gulvet, mens jeg lå ovenpå. Jeg var ved at kvæle ham og skreg ad ham. Han blev fucking chokeret, som om det var helt skørt, det jeg fandt på. Jeg lå og råbte, om jeg skulle fucking smadre ham, og at det var totalt mangel på respekt, fortalte Oliver i Radio 24Syvs program ”Det, vi taler om” for nyligt.

Marios assistent kom sin chef til undsætning, så Oliver endte i karambolage med dem begge. Derefter forlangte han at have sine kønsorganer dækket under shootet.

– Da jeg kom hen på bureauet, sagde de bare: ”Det er Mario Testino, og sådan er han bare”. Han prøvede, men han var ikke klam. Han prøvede ikke at tale mig ud eller corne mig, han gik bare hen og tog mig på bollerne, sagde Oliver i programmet.

LÆS OGSÅ: Prins Joachim om Henriks demens: Det rammer os hårdt

LÆS OGSÅ: Så slemt kan prinsen få det: Kongehuset vil skærme Henrik