Dronning Margrethe og prins Henrik har udvidet familien

Regentparret har fået et ekstra medlem til familien.

Dronning Margrethe og prins Henrik har altid elsket deres firbenede venner, og i dag er gravhunden næsten synonymt med kongehuset, der har haft et hav af den skønne race.

I julen kunne Margrethe glæde sig over at kunne føje endnu en gravhund til den lange række, der har beboet de danske slotte, siden prins Henrik kom til og indførte den som rigshund.

Den korthårede Nelly skal nu bo sammen med parrets to øvrige gravhunde, Helike og Tillia, i omgivelser, der er de færreste mennesker forundt. Margrethe havde selvfølgelig sin nyanskaffelse med på Marselisborg Slot, hvor hun og prins Henrik fejrede juleaften uden børn og børnebørn.

LÆS OGSÅ: Kronprinsen åbner op: Jeg er ked af min fars beslutning

På billedet af Nelly, der spiser sammen med de to øvrige hunde, og som kongehuset lagde på sin Instagram-konto, ånder alt fred og idyl. De tre lavstammede hunde ved heller ikke, hvordan det er gået en lang række af deres forgængere, der har haft en alt andet en let gang i livet. Regentparret har nemlig ikke altid været lige heldige med deres hunde. I 1990 stak dronningens gravhund Zita-Balzacaf af i skoven ved Marselisborg Slot, hvorefter en massiv eftersøgning blev iværksat. Til alt held blev Margrethe forenet med hunden.

Helt så lykkeligt endte historien ikke, da hunden Zenobie tre år senere stak af, mens Henrik luftede den i Grib Skov. Trods en ny eftersøgning lykkedes det aldrig at finde den bortløbne hund. I lang tid gik Margrethe selv rundt i skovene og ledte efter sin elskede hund, men uden held.

Prins Henrik har også været ramt af en lang række uheldige episoder med sine gravhunde. I 2012 blev Vega kørt ned og døde på landevejen i Nøddebo, mens han blev nødt til at skille sig af med Querida, der ikke lystrede og havde et flammende temperament, der resulterede i, at den satte tænderne i en gartner. Også hofhunden Evita bed en garder i 2009. Evita døde i juli 2012.

LÆS OGSÅ: Modeekspert slår fast: Mary overstråler Marie

Det blev heller ikke bedre, da Henrik forsøgte sig med den ruhårede Rosita, som han havde fået af sin franske familie. Hunden kunne ikke tilpasse sig det omskiftelige liv i den kongelige familie. Den blev sendt hen til en plejefamilie i Frankrig, hvor det mere stille liv passede bedre til hunden.

Den nuværende hund Helike har også oplevet på egen krop, at det er hårdt at være en lille hund i store slotte og på store slotspladser. I 2008 blev den dengang toårige hund kørt ned på Fredensborg Slotsplads og var i overhængende fare for at dø. Men dyrlægerne fik reddet hunden, der i dag er den ene af de tre, der bor sammen med regentparret.

LÆS OGSÅ: Prins Joachim om Henriks demens: Det rammer os hårdt

Se Instagram-billedet af de tre hunde nedenfor:

LÆS OGSÅ: Prins Henrik vil ikke ligge familien til last: Tænker på døden

LÆS OGSÅ: Så slemt kan prinsen få det: Kongehuset vil skærme Henrik