Utilfreds Princess Natascha tvunget til flytning
'De unge mødre'-deltageren flytter fra sit hus ved udgangen af denne måned.
Princess Natascha Ellen Linea Kaup bor i øjeblikket i flytterod og er i fuld gang med forberedelserne, før hun ved udgangen af denne måned rykker ud af sit hus og over i et mindre rækkehus. Det fortæller hun til Realityportalen.
- Der er utæt i huset, og udlejeren laver bare intet. Jeg har en varmeregning på 2000 kroner hver måned. Det gider jeg ikke, og derfor flytter jeg. Jeg har fundet et rækkehus fra den 31. oktober, siger den unge mor og fortsætter:
- Det glæder jeg mig sindssygt meget til. Jeg tror, det bliver rigtig godt. Det ligger rigtig tæt på det andet. Nu har jeg ét minuts gang til børnehaven, og det kommer jeg også til at få, når jeg flytter - bare på den anden side af børnehaven, fortæller Princess Natascha, der dermed også stadig kommer til at bo tæt på sin far, Ole, der bor skråt overfor hende nu.
LÆS OGSÅ: Kontrakten opsagt: Slut med ‘De unge mødre’ og ‘Ex on the Beach’
Ikke brug for pladsen
'De unge mødre'-seerne var med, da Princess Natascha flyttede ind i huset. Her kunne de høre hende fortælle, hvordan der både var plads til hende og børnene samt hendes kæreste, som snart ville flytte ind til hende.
Sådan kom det dog ikke til at gå. Kort efter kom det frem, at den omtalte kæreste var David Bertelsen, som tidligere har medvirket i 'De unge mødre'. Han havde dog en familie ved siden af og havde ingen intentioner om at flytte ind til Princess Natascha.
- Derfor har jeg heller ikke brug for så meget plads. Jeg bor jo på 105 kvadratmeter nu, og det nye er kun 76 kvadratmeter. Det er en treværelseslejlighed, så drengene kommer til at dele værelse, mens Lia får sit eget. Så kan jeg sætte en skillevæg op i stuen, så jeg får et soverum og en stue for sig, siger hun.
Mens 'De unge mødre'-deltagerne fik lov til at følge med, da hun flyttede ind i huset, skal de ikke regne med at følge med, når hun flytter ud. Hun holder fortsat pause fra realityserien, og hun har ingen planer om at vende tilbage.
LÆS OGSÅ: Nu åbner David endelig op om forholdet til Princess Natascha