Princess Natascha fra 'De unge mødre': Komme på plads i lejligheden og få mit kørekort. (Foto: Kanal 4)

Ung mor uenig med lægerne: Rygning er ikke så skadeligt under graviditeten

'De unge mødre'-deltageren mener ikke, at børnenes problemer skyldes, at hun røg under graviditeten, og derfor ryger den gravide unge mor også denne gang.

Princess Natascha Ellen Linea Kaup er gravid, og til januar bliver hun mor for tredje gang. Den unge mor har dog ikke lagt cigaretterne på hylden, efter hun er blevet gravid, og hun ryger under graviditeten, ligesom hun også gjorde under graviditeterne med Lia og Novah.

Begge børn har døjet med væske i ørene, og mange ørelæger mener, at øreproblemer kan skyldes, at moren har røget under graviditeten. Sønnen Novah har desuden kæmpet meget med astma, men Princess Natascha tror ikke på, at der en sammenhæng. Det fortæller hun i det kommende afsnit af 'De unge mødre'.

LÆS OGSÅ: Så mange bøger har Princess Natascha solgt indtil videre

LÆS OGSÅ: Deltager raser mod ‘De unge mødre: Det passer ikke!

- Med fare for at komme til at lyde som en virkelig dårlig mor, så tror jeg ikke rigtigt på, at rygning påvirker børnene så meget under graviditeten. Jeg tror mere på, at det er genetisk betinget, hvem der skal have astma og mellemørebetændelse og den slags ting. For hvem siger, at de ikke havde fået det, selv hvis jeg ikke havde røget, siger hun blandt andet i afsnittet.

- Altså, Lia fejler jo ikke noget. Jo, hun har væske i ørene, men hun har ikke haft astma eller noget. Min mor røg også under graviditeten med mig og mine andre fire søskende. Der er da en del af os, der har haft astma, men så vidt jeg ved, så er der ingen af os, der har fået dræn i ørene, fortsætter hun og slår fast, at alle røg for 80 år siden - både under graviditeter og på fødegangene, så alle børn fra den generation burde have astma og væske i ørene, hvis lægerne havde ret.

LÆS OGSÅ: Princess Natascha åbner op om barnets far: Ja, vi er kærester

SE BILLEDET: Nu står han frem: Her er Natascha Lineas kæreste

Herunder kan du se klippet, inden du kan se hele afsnittet tirsdag klokken 20:00 på Kanal 4 eller allerede nu på Dplay.

LÆS OGSÅ: Amalie overvejer at droppe ‘Forsidefruer’: Jeg føler mig trådt på

LÆS OGSÅ: Amalie: Derfor er jeg gravid