Ung mor taler ud om uventet graviditet: Et mirakel, at barnet er i live
Det var ikke planen, at den unge mor og kæresten skulle have endnu et barn.
Der ventede 28-årige Melissa Ploug og kæresten René, 32, en overraskelse, da den tidligere 'De unge mødre'-deltagere pludselig stod med en positiv graviditetstest i hånden. Det var nemlig langt fra planen, og selv om familien nu glæder sig til at blive et ekstra medlem, så kom det i den grad bag på dem. Det fortalte den unge mor i weekenden på Instagram.
Nu åbner 'De unge mødre'-deltageren mere op omkring den overraskende graviditet over for Realityportalen.dk.
- Vi fandt ud af det relativt sent - så sent, at vi faktisk missede tripletest, doubletest og nakkefoldstest. Det kom som en meget stor overraskelse. Vi havde jo på ingen måde planlagt flere børn, fortæller Melissa, der i dag er 22+2.
LÆS OGSÅ: Officielt: Nu skifter Natascha Linea navn
Den unge mor, der har sønnen Joshua på snart ni år fra et tidligere forhold, fortæller, at hun gerne ville have endnu et barn, så parrets fælles søn, Justin på to år, ikke ville komme til at føle sig alene om et par år.
- Jeg mente, at fordi Joshua og Justin havde så mange år til forskel, ville Justin blive få en følelse af at være enebarn, når Joshua kom i teenagealderen. Så jeg foreslog, at vi lavede en baby, når Justin var en 3-4 år. René var dog ret uenig med mig, griner Mellissa, der accepterede mandens valg.
- Så jeg måtte jo blot sige: "Okay, vi har to sunde og raske børn, og det er jeg rigtig glad for og tilfreds med. Og jeg er taknemmelig for at være mor til dem begge". Men nogen ville os noget andet. Det er nok en lettere stressfyldt tid på mit tidligere arbejde i de sidste måneder, inden jeg stoppede, der har forårsaget det på trods af p-piller, siger den unge mor, der altså alligevel blev gravid.
SE BILLEDET: Natascha Linea er blevet skaldet
Artiklen fortsætter under videoen, hvor hun kan se den hilsen, som Melissa tidligere har sendt til 'De unge mødre'-seerne:
LÆS OGSÅ: Ny ung mor: Kæresten skred, da hun blev gravid
Et mirakel, at barnet lever
Der var ingen tegn på, at Melissa var gravid, og den unge mor opdagede det derfor ikke, før hun var et godt stykke henne i graviditeten. Derfor var de begge meget lettede, da misdannelsesscanningen viste, at det er et sundt og raskt barn, som Melissa har i maven.
- Det er et mirakel, at barnet lever. Jeg har både taget p-piller hver dag, taget stærke smertestillende på grund af hold i nakken og i samme forbindelse været i røntgen. Jeg har også nydt alkohol til selskaber og drukket spandevis af energidrikke og kaffe.
LÆS OGSÅ: Nadia Shila: Min mor er ikke udviklingshæmmet, men …
Parret fandt først ud af det, da Melissa var forbi grænsen for abort, men selv hvis det havde været en mulighed for dem, så ville alligevel de have beholdt barnet.
- Vi var begge indstillede på, at hvis babyen bare var i live, var vi heldige - og endnu bedre også sund og rask, så var der intet, der kunne få os til at vælge fra, siger Melissa og fortæller, at parret ikke kender kønnet.
- Kønnet er en overraskelse. Det er vores mindste bekymring, da vi jo bare er taknemmelige for, at han eller hun lever.
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Melissa chikaneret på nettet
Gik i panik og brød sammen
I dag glæder Melissa og René sig over, at der til sommer kommer et femte medlem af den sjællandske familie. Men det var ikke glæde, der først ramte parret.
- Der må være en mening med, at det er sket, og René var faktisk den der to det pænest. Vi var vist begge to chokerede, men på hver vores måde. Jeg panikkede og brød sammen og kunne nærmest ikke få vejret, men René tog det hele ligeså fint og roligt. Jeg fik udbrudt, hvordan han kunne undgå at gå i panik, når nu det var ham, der ikke ville ha flere børn. Men han valgte at tage det med åbne arme, og nu er vi så småt ved at vænne os til tanken om at være forældre til tre.
Det samme er familiens to yngste medlemmer, der glæder sig til at få en lillebror eller -søster senere i år.
- Børnene glæder sig. Joshua er ellevild, og vi taler faktisk om baby hver dag. Han synes, det er det fedeste - også fordi det betyder, at han får nyt værelse, og alle hans møbler bliver skiftet ud. Justin forstår det ikke helt, men han peger på min mave og siger baby, fortæller Melissa.
LÆS OGSÅ: Natascha Linea er blevet single: Han kunne ikke acceptere …
Ikke flere børn
Når Melissa og René til sommer får endnu et barn, så bliver det sidste gang, at der kommer en uventet overraskelse i form af en baby. Den unge mor har nemlig valgt at blive steriliseret.
- Jeg har altid ønsket mig højst tre børn, for fire vil simpelthen blive for omfattende med bil og bolig, og hvis man gerne vil på ferie, så er der ikke fem, seks eller syv børn, der skal holdes øje med i en flyver og i udlandet.
- Jeg føler også, at tre er et perfekt antal, da de to små vil få rigtig meget ud af hinanden, og René og Joshua er jo som bedste venner. De laver utallige ting sammen, hvor piger som mor ikke er velkommen. Så det harmonerer bare bedre.
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-søn hentet af ambulance