WHAT: 'Luksusfælden'-deltager brugte 40.000 kroner på fem dage
Den spontane storbytur blev dyr for 'Luksusfælden'-deltageren.
'Luksusfælden' blænder tirsdag den 30. januar op for endnu en sæson.
Her besøger eksperterne Carsten Linnemann og Kenneth Hansen 23-årige Stefan fra Kastrup.
LÆS OGSÅ: Lægen bekymret: Gustav Salinas i slem forskrækkelse
I afsnittet, der kan ses på TV3 klokken 20 og allerede nu på Viaplay, spærrer sidstnævnte ekspert øjnene op, da han hører, hvilket svimlende beløb Stefan formåede at brænde af på en spontan tur til Berlin.
- Det kostede 40.000, lyder det køligt fra Stefan, mens Kenneth spørger:
- For fem dage?
Her lyder forklaringen, at der da også er blevet brugt en god portion penge på et casino under den spontane storbyferie.
LÆS OGSÅ: Melvin Kakoozas svære barndom: Far var voldelig
- Der er en grund til, at vi sidder her, fastslår Kenneth.
Om det lykkes eksperterne at få Stefans økonomi på rette køl, kan du se på Viaplay allerede nu og TV3 klokken 20.00.
LÆS OGSÅ: 'Årgang 0'-Stephanies svære beslutning: Hårdt at sige farvel