WHAT! Hemmelig deltager sendt hjem fra 'Bachelorette'
Det var tilsyneladende ikke alle bejlere, der fik lov at møde de Julie og Mette.
Den første danske udgave af 'Bachelorette' har netop haft premiere, og seerne har kunnet se de 16 fyre præsentere sig for Julie Kriegler og Mette Sommer på alverdens kreative måder.
Men nu tyder det altså på, at en fyr måtte vende slukøret hjem til Danmark uden mulighed for at date kvinderne.
LÆS OGSÅ: Gjorde vild entré i 'Bachelorette': Sådan er det gået siden
Det afslører deltageren Adam Sandgaard i en spørgerunde på sin Instagram, hvor en følger undrer sig over, at der er blevet nævnt, at 17 fyre skulle bejle til Mette og Julie, men kun 16 ses på skærmen.
– Det er sådan, at vi flyver 17 mænd ned til Mexico, og så er det faktisk sådan, at en af deltagerne, der hedder Steen, han røg hjem inden vi startede, forklarer Adam og fortsætter:
LÆS OGSÅ: 'Bachelor'-babe afslører graviditet
– Fordi produktionen ikke tænkte, at han ville passe ind i formatet.
HER&NU og Realityportalen har derfor rakt ud til TV 2 og produktionen bag programmet for at høre til, hvem denne mystiske mand er.
I et skriftligt svar oplyser Thomas Richard Strøbech, der er redaktør på 'Bachelorette', følgende:
- Det har vi ingen kommentarer til, da vi ikke udtaler os om personer, der ikke er med i programmet.
LÆS OGSÅ: Julie om første møde med Mette: Hun havde en fordel