TV 2 skrotter 'X Factor'
Den populære sangkonkurrence må vige pladsen for håndboldherrerne.
Sidder du klar foran skærmen for at se 'X Factor' fredag aften, så bliver du slemt skuffet.
Endnu en gang rykkes programmet nemlig, da håndboldherrerne i klokken 20.30 træder frem på banen for at spille EM-semifinale.
LÆS OGSÅ: Taget med bukserne nede: Cecilie Hother i pinlig brøler
Det er dog kun flow-seerne, der må tage sig til takke med Landin, Gidsel og Pytlick frem for Blachman, Kvamm og Oh Land.
Femte program i rækken, hvor den står på anden omgang af den højdramatiske 6 Chair Challenge, vil nemlig være tilgængeligt på TV 2 Play fredag.
Faste flow-seere må dig vente til lørdag klokken 20.00, før 'X Factor' er at finde i sendefladen.
I programmet er det solisterne over 23 år, der skal kæmpe om de eftertragtede stole.
LÆS OGSÅ: Sofie og Joakim afslører nyt projekt: Stor ærefrygt og ydmyghed
Selvom dette års 'X Factor' altså kun er fem programmer inde, er det intet mindre end tredje gang, at programmet må rykkes.
Første gang kom den populære sangkonkurrence i karambolage med hyldestshowet for dronning Margrethe forud for hendes abdikation, mens det også i sidste tilfælde var håndhold, der var årsagen.
LÆS OGSÅ: Se billedet: Lene Beier får vild tatovering