Peter slår fast: Fortryder stadig ikke
Når man spørger Peter i dag, fortryder han stadig ikke, at han kyssede Sofie.
Et uventet kys mellem Peter Vesterager og Sofie Martinussen endte med at fylde meget i 'Bachelorette', og i det nyeste afsnit valgte Sofie, under roseceremonien, at sende Peter hjem.
LÆS OGSÅ: DR søger modne singler til nyt dating-program
Ceremonien tog nemlig en dramatisk drejning, da Petra pludselig brød ind og fortalte i åbent forum, at Peter ikke fortrød kysset, selvom Sofie efterfølgende fortalte ham, at hun ikke havde haft lyst.
- Da jeg fik at vide, at Peter ikke fortrød kysset, kunne jeg bare mærke, at Peter og jeg bare ikke har samme værdier. Samtidig havde jeg snakket med Andreas W til minglingen, og han har jo bare et hjerte af guld. Så min mavefornemmelse sagde, at jeg skulle ændre beslutning og vælge Andreas frem for Peter, forklarer Sofie.
I dag har Peter haft en del betænkningstid, men han fortryder stadig ikke kysset.
- Jeg tror ikke på at fortryde handlinger, der er gjort i god tro. Jeg handlede ud fra mine følelser i øjeblikket, og for at vise Sofie hvor jeg står, fortæller Peter og fortsætter:
- Jeg kan godt fortryde måden, det blev gjort på. Set i bagklogskabens lys var minglen måske ikke det rigtige sted for et første kys.
LÆS OGSÅ: Efter 'Kærlighed hvor kragerne vender': Tilmeldt nyt dating-program
I dag er der ingen bad vibes mellem Peter og Sofie, men deres kontakt er begrænset.