Morten afslører: Sådan går det med kærligheden
Det blev ikke til den sidste rose i 'Bachelorette', men hvordan går kærlighedslivet for den følsomme bejler efter hjemkomsten?
Det var en dybt berørt Morten, der ikke blev tilbudt en rose fra Mette ved 'Bachelorette's allersidste roseceremoni.
Derfor skulle hele oplevelsen da også lige fordøjes, før han var klar til at kaste sig hovedkulds ud i jagten på den store kærlighed.
LÆS OGSÅ: Romantisk ferie: Rikke Gøransson viser kæresten frem
Det fortæller Morten til HER&NU/Realityportalen.
- Da jeg kom hjem til Danmark var jeg sindssygt klar til at date, men der gik lige to uger, hvor jeg lige skulle sluge det hele og lige finde mig selv igen, ovenpå at jeg for en gangs skyld havde formået at åbne virkelig meget op for et andet menneske.
For selvom han altså ikke kom hjem fra Mexico med en kæreste under armen, så havde han en vigtig læring med i bagagen.
- Efter det begyndte jeg at finde mig selv og havde virkelig meget lyst til at komme ud og date, fordi jeg havde fundet ud af, jeg godt kan forelske mig i et andet menneske, fortæller han og tilføjer:
LÆS OGSÅ: Alvorligt afbud: Undersøges på Riget
- Det forsøgte jeg lidt på, da jeg kom hjem. Det nåede ikke at gå op i højere enhed, desværre. Så jeg er stadig single i dag og søger stadig kærligheden.
Den seneste tid er det da heller ikke blevet til mange dates for bejleren, og det er der en ganske særlig grund til:
LÆS OGSÅ: Julie afslører: Ombestemte sig i sidste øjeblik
- Mens programmerne er kørt, har jeg holdt det lidt i bero, for, af respekt for andre mennesker, ikke at spoile for meget, så der har jeg taget den lidt med ro, forklarer Morten og understreger:
- Men jeg er da frisk på at skulle date aktivt nu, hvor man har fundet ud af, at det ikke blev mig.