Michael og Jeanette deler rørende detalje om kommende bryllup
Parret er i fuld gang med at planlægge deres forestående bryllup.
Selvom Michael Ewald Hansen og Jeanette Lagoni blev viet i DR-programmet 'Gift ved første blik', så drømmer de om at forny deres løfter til hinanden.
LÆS OGSÅ: Kryptiske Gustav: Måske var det en fejl
Til 'Reality Awards' 2024 fortalte de til HER&NU/Realityportalen, at de er i fuld sving med at planlægge brylluppet.
Der er dog én ting, som de er helt sikre på, og det er, at de andre 'Gift ved første blik'-deltagere skal tage del i den store dag.
LÆS OGSÅ: Festlige kjoler: Se billederne af de kendte til Emmy Awards
- De skal alle sammen med til receptionen, fortæller Jeanette, som bliver suppleret af Michael:
- Vi giver den gas. I kirken inviterer vi rigtig mange, og til receptionen inviterer vi rigtig mange. Vi har begge kæmpe store bekendtskabskredse og samarbejdspartnere, og de bliver inviteret med til receptionen, lyder det.
Det er dog ikke kun de andre deltagere fra programmet, der kan forvente at få en invitation i postkassen.
- Alle skal med til receptionen - også dem fra produktionen, siger Jeanette.
Intim bryllupsfest
Selve bryllupfesten bliver dog ifølge parret kun for deres nærmeste.
LÆS OGSÅ: 'Nybyggerne'-datter døbt: Overvejede en lille Margrethe
- Vi holder en lidt mere intim bryllupsfest for de nærmeste - familie og venner, fortæller Michael.
Første gang parret holdt bryllupsfest, var det for rullende kameraer, men sådan kommer det ikke til at være i denne omgang.
LÆS OGSÅ: Tony Dakota har fået jord af svigermor: Bygger hus i Thailand
- Til receptionen lader vi nok lidt offentligheden være med, også fordi vi inviterer samarbejdspartnere med. Men selve bryllupsfesten, det bliver vores, det bliver privat, siger Michael og Jeanette tilføjer:
- Vi kan ikke helt slippe det, og alle dem, der gerne vil følge med, det ville også være hyggeligt, at de kan følge med, så lidt presse kommer med og alle dem fra 'Gift ved første blik', afslutter hun.
LÆS OGSÅ: 'Landmand søger kærlighed'-Leif og Tina jubler: Vi er blevet bedsteforældre