Mette afslører: Havde kæmpe problemer under optagelserne til 'Bachelorette'
Det var ikke nemt at finde outfits til de mange roseceremonier.
'Bachelorette' lakker mod enden, og det gør den ellers imponerende række af smukke kjoler båret af de to kvinder også.
LÆS OGSÅ: Clara afslører: Sådan blev hende og Samuel kærester
Men selvom de stråler foran kameraet og de håbefulde bejlere, så var det ikke altid en dans på roser for kvinderne at finde deres kjoler - eller få dem på.
Det fortæller Mette Sommer i et opslag på sin Instagram.
- En lille funfact: Jeg havde kæmpe problemer med min garderobe hen mod slutningen. Der var nogle af kjolerne, som ikke “matchede” programmet og Julies kjoler, og jeg tabte mig løbende (ikke med vilje. Det var pga. varmen - jeg spiste rigeligt!), så dem, jeg havde, skulle syes ind, så denne kjole blev OGSÅ købt i Zara i Mexico af én fra produktionen, skriver hun til et billede, hvor hun er iført en sort kjole, som var et af hendes yndlingsoutfits.
LÆS OGSÅ: Efter stor politiaktion hos Robert Hansen: Nu giver han lyd
For mange kan det være svært at finde det helt rigtige outfit til aftenens date, så at skulle pakke til så mange dates og roseceremonier, og endda i brandvarme Mexico, kan synes at have været en udfordring. Heldigvis fik Mette masser af hjælp.
- Jeg gad vide, hvordan jeg havde set ud, hvis de ikke havde hjulpet mig! Deres fornemste opgave var jo at få mig til at føle mig så meget tilpas (og pissehamrende lækker), så det nyttede ikke at stå i en kjole, som jeg ikke følte for - eller som jeg ikke kunne passe, skriver Mette, der sender et tak til produktionen og afslutter:
- Og bare rolig! Jeg har taget ALT på igen (og lidt til).
LÆS OGSÅ: Morten afslører: Sådan går det med kærligheden