Kysseri i krogene: Nu forklarer Sofie

Der bliver udvekslet mange kys på båddaten.

Det er en noget uvant situation, som 27-årige Sofie Martinusen bliver sat i, da hun skal på båddate med Mads Hansen og Daniel Vadsholt på samme tid, alt imens Sofies far, Søren, også er til stede.

LÆS OGSÅ: 'Bachelorette'-Stig tager stort skridt med kæresten

På trods af den - med Sofies egne ord - akavede situation, får den jyske bachelorette mulighed for at udveksle kys med begge bejlere.

Til HER&NU/Realityportalen sætter Sofie flere ord på situationen.

LÆS OGSÅ: Frederik Nonnemann og kæresten er klar: “Projekt baby”

- Jeg tror bare, at vi har så kort tid med mændene, så jeg vidste, der ville gå lang tid, før jeg så dem igen. Jeg havde savnet dem, og jeg var bare sådan, okay, nu må jeg lige udnytte mine muligheder, lyder det fra Sofie.

Der er dog én ting, som var vigtig for Sofie.

- Jeg ville på ingen måde have, at de så det hver især, for det ville bare være synd for dem. Men jeg havde forklaret dem, at de skulle forvente, at hvad jeg lavede med den ene, lavede jeg også med den anden, fordi jeg var så meget i tvivl, siger hun og tilføjer:

- Så jeg er ret sikker på, at de nok godt vidste, at hvis jeg kunne finde på at kysse med den ene på båden, kunne jeg også godt finde på det med den anden, siger hun.

LÆS OGSÅ: Lasse Rimmer droppede optagelser: - Jeg har aldrig set Line så syg

Forventet

Ifølge Mads kom det ikke som det store chok.

- Jeg tænker, at det er en del af præmissen, og jeg vidste jo, at hun havde kysset med Daniel før, så jeg forventede det nok lidt. Selvom man selvfølgelig håber, man er den eneste, fortæller Mads til HER&NU/Realityportalen.

Til spørgsmålet om, hvem Sofie Martinusen på daværende tidspunkt nærede varmeste følelser for, falder svaret prompte.

- Jeg kunne slet ikke finde ud af mine følelser for dem, og jeg kunne ikke mærke, hvem jeg følte mest for, afslutter hun.

LÆS OGSÅ: Bjarne Henriksen afviser 'Vild med dans': Her er årsagen

Du kan se, hvordan det går Sofie Martinusens jagt på kærlighed i 'Bachelorette' hver tirsdag, onsdag og torsdag på TV 2 PLAY og TV 2 Echo.