Julie om første møde med Mette: Hun havde en fordel

De to kvinder i 'Bachelorette' beskriver det første møde med hinanden.

Da Mette Sommer og Julie Kriegler så hinanden første gang, skulle de optage introen til sæsonens 'Bachelorette'. Inden da havde de ikke talt sammen.

LÆS OGSÅ: Stor beslutning: Flytter hjem igen

- Jeg tænkte, at hun for det første var mega mega smuk, men jeg tænkte også, at hun var lidt nervøs. Jeg ved ikke, om usikker er det rigtige ord, men en nervøs ung kvinde, fortæller Mette til HER&NU og Realityportalen.

Ifølge Mette fandt de hurtigt ud af, at de var forskellige, men alligevel havde én ting til fælles.

- Vi havde begge en god humor og var begge klar på et fedt eventyr.

LÆS OGSÅ: Sofie Linde har fået nok: Det har intet med mig at gøre

Mettes fordel

Ifølge Julie var hun først klar over, at der var to kvinder med i programmet, da hun så præsentationsvideoen af Mette. Hun kunne med det samme kende hende.

- Jeg elskede 'Bachelor' og så det hele, så jeg var også godt klar over, at Mette var seernes favorit, da hun virkelig bare er gået helt ind i hjertet på den danske befolkning, så jeg tænkte også lidt "hold da op, jeg skal da virkelig kæmpe, hvis hvis jeg også skal kravle sig ind i hjertet på folk, som Mette jo allerede var", fortæller Julie.

LÆS OGSÅ: Kæmpe skideballe: Brød reglerne under optagelserne til 'FBOY Island'

Ifølge Julie havde Mette også en anden tydelig fordel.

- Da vi kom derned, kunne jeg se, hvordan Mette var, når der var et kamera på. Hun virkede meget mere vant til det, og det var naturligt for hende. Der var så mange kameraer, og for mig var det meget overvældende, og jeg blev nervøs til at starte med. Så der havde hun lige et forspring, fortæller Julie og husker en anden fordel hos Mette.

- Der er jo nogen, der måske har lidt nemmere ved at snakke med hende, fordi de ligesom føler, at de måske ved lidt om hende i forvejen, hvordan hendes humør er og hendes jargon, og hvad de kan joke med. Sådan nogle ting, hvor jeg skulle starte helt fra bunden med alle folk, hvor det måske var nemmere for dem at gå ind til hende end at gå til mig, da de ligesom vidste noget om hende som person inden.

LÆS OGSÅ: 'Robinson'-Mie afslører: Mere tv på vej