Jens Werners uforglemmelige livsråd til sin datter
Isabella Werner bruger farens råd, når hun har allermest brug for det.
Denne artiklen blev bragt for første gang i 2023. Dette er en redigeret udgave.
Det store jubilæumsshow i 'Vild med dans' bød på et glædeligt gensyn med tidligere dommer Jens Werner. Og med sig i studiet havde Jens også taget familien med - inklusive sin 17-årige datter, Isabella Werner.
HER&NU mødte Isabella på den røde løber inden showstart, hvor hun - udover sin begejstring over farens comeback - også satte ord på et uforglemmeligt råd, han gav hende om livet.
LÆS OGSÅ: Efter hjertestop: 32-årig TV 2-kendis fortsat indlagt
- Han siger faktisk altid til mig, at man aldrig skal lade noget eller nogen stoppe for at nå sine mål, som han også fik at vide af sin far. Det har jeg brugt nogle gange, men det er altid et godt råd. Men igen, det er selvfølgelig også noget, man skal tænke over en ekstra gang. Men hvis man kommer i de situationer, hvor man får brug for det, så hjælper det, og så tænker jeg på hans råd, fortalte hun dengang.
Isabella har fulgt i sin fars fodspor, hvor hun har danset 'Standard & Latin', men senere skiftet retning til 'Disco & Hiphop' i løbet af dansekarrieren.
Og skulle en ny person fra Werner-familien deltage i 'Vild med dans', kunne det måske tiltrække Isabellas opmærksomhed.
LÆS OGSÅ: Voldsom oplevelse for tidligere 'Vild med dans'-vært: - Det er skræmmende
- Det kunne godt være. Nu gør jeg mig ikke så meget i 'Standard & Latin' mere, men jeg savner det da til tider. Hvem ved, det kunne sagtens være, jeg skulle være med.