Jens Werner talte ud om kræftforløb: Det gav mig lyst til at leve
Den kæmpe støtte, Jens Werner mærkede fra befolkningen under sit sygdomsforløb, berørte ham dybt.
Efter Jens Werners familie sidste forår fortalte, at han var blevet ramt af kræft, besluttede han efter 19 sæsoner at stoppe som dommer i 'Vild med dans'.
Det betød dog ikke et helt farvel, for Werner var som bekendt tilbage i 'Vild med dans'-studiet som gæstedommer to gange i sidste sæson.
HER&NU talte med Jens Werner efter sidste show, hvor han satte ord på den hårde periode, han havde været igennem med sygdommen.
- Jeg har det rigtig godt, jeg er i en god periode, og jeg er i rigtig gode hænder. Med det mindset, jeg har, og med den kærlighed jeg har fra min familie, så tror jeg på noget godt i fremtiden, fortalte den legendariske danser dengang.
LÆS OGSÅ: Efter hjertestop: 32-årig TV 2-kendis fortsat indlagt
Artiklen fortsætter under billedet.
Jens Werner oplevede siden udmeldingen sidste forår en massiv støtte fra folk, han ikke kendte.
- Den venlighed, jeg har mærket fra mange mennesker, der kan jeg bruge ordet, at det er meget rørende. Det er en måde, jeg ikke har prøvet før, og det er en kæmpe hjælp. Det giver mig lyst til at leve livet til maksimum hver eneste dag.
LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen i retten igen