I dag skulle "Gift ved første blik"-par vies igen: Alle følelser er i spil
Selvom Michael og Jeanette holder fast i, at det var den rigtige beslutning at udskyde brylluppet, er det stadig en special dag for parret.
Hele Danmark blev indviet i Michael Ewald Hansen og Jeanette Lagonis kærlighedshistorie, da de fandt hinanden i "Gift ved første blik".
LÆS OGSÅ: May efter "Vild med dans": Det gør pisseondt
Sidenhen besluttede parret, at de ville giftes igen, og i dag - lørdag den 21. september - skulle parret forny deres løfter og holde en kæmpe bryllupsfest.
Parret har dog valgt at udskyde brylluppet, da det hele gik en anelse for stærkt.
Til HER&NU/Realityportalen sætter parret ord på, hvordan de har det med beslutningen, og hvad dagen i stedet skal bruges på.
LÆS OGSÅ: Stålfaste Jenna: Derfor vil hun ikke være "Vild med dans"-gæstedommer
- Det er lidt en special dag, fordi man har glædet sig. Vi havde glædet os til at se alle vores gæster, men vi er også bekræftet i, at det var det helt rigtige valg. Det er lidt alle følelser, som er i spil. Men vi er stadig glade for vores beslutning. Det var det rigtige for os, siger Jeanette.
En speciel dag
Ifølge parret har de haft fart på, siden tv-programmet rullede over skærmen for halvandet år siden, og det er også årsagen til, at de udskyder brylluppet.
- Vi har reddet på en bølge af fart, og pludselig stoppede vi op og tænkte: Hvorfor har vi så travlt?, vi er jo gift, så der er intet, der ændrer sig.
Selvom parret ikke skal holde kærlighedsfesten i dag, står dagen alligevel i kærlighedens tegn.
- Vi kører til København og hygger, drikker vin, spiser god mad og slentrer rundt i gaderne, siger Jeanette og tilføjer:
- Vi gør en dag ud af det. Det har vi brug for, for det er stadig en lidt special dag i dag, så det er dejligt at kunne nyde dagen sammen.
LÆS OGSÅ: Synd for Rachel: Må aflyse "Vild med dans" i sidste øjeblik
Usikre på ny bryllupsdato
Indtil videre har Michael og Jeanette ikke besluttet, hvornår brylluppet skal stå.
- Det er parkeret for nu, og vi har ikke talt om det, siden vi besluttede os for at vente. Jeg håber og tror, at vi skal holde et stort bryllup på et tidspunkt, siger Jeanette og uddyber:
- Vi vil stadig gerne holde festen der, hvor vi oprindeligt havde tænkt, så vi har fået rykket datoen. Så vi har egentlig bare sat alt på pause. Så om der går et år eller mere, det er ikke så vigtigt, afslutter hun.
LÆS OGSÅ: Første transkønnede i "Vild med dans": Fik aldrig lov at danse